Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/03-13   -   Pressemeddelelse

Fodervirksomheder får tjek af GMO-håndtering

Fødevarestyrelsen besøger de kommende måneder 15 fodervirksomheder for at se på, om de håndterer GMO-foder efter reglerne.
Fødevarestyrelsen besøger de kommende måneder 15 fodervirksomheder for at se på, om de håndterer GMO-foder efter reglerne. Kontrollen vil bl.a. tjekke op på, om virksomhedernes interne systemer er tilstrækkelige til at sikre, at der kun sælges lovlige produkter, at sporbarheden er i orden, og at mærkningen af færdigvarer er korrekt.

Utilstrækkelig kvalitetsstyring hos fodervirksomheder kan medføre, at
Råvarer eller færdigt foder indeholder ikke-EU-godkendt genmodificeret materiale
Et foders indhold af godkendte genmodificerede produkter ikke fremgår af mærkningen.
Kampagnen gennemføres hos udvalgte fodervirksomheder, som importerer, producerer eller videresælger foder, som indeholder eller kan indeholde GMO. På grund af den udbredte brug af genmodificeret soja til foder vil besøgene typisk dreje sig om virksomhedernes håndtering af fx sojaskrå eller sojaolie, men vil også kunne vedrøre råvarer eller færdigt foders indhold af produkter af majs, raps eller ris, der ligesom soja kan være genetisk modificerede.

Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende, om fodervirksomhederne efterlever reglerne på GMO-området. Den løbende kontrol er primært baseret på målrettet stikprøvetagning af omkring 100 prøver årligt af foder på det danske marked med efterfølgende GMO-analyser.

Resultaterne af denne kontrol tyder på, at de danske fodervirksomheder i det store og hele følger reglerne på GMO-området.

Siden 2004 har der kun været få sager med ikke-godkendt genmodificeret materiale, mens under 5% af det undersøgte foder i de seneste år viste sig at være forkert mærket.

Fødevarestyrelsen gennemfører kontrolkampagnen for at få et direkte kendskab til fodervirksomheders kvalitetssystem og for yderligere at skærpe virksomhedernes fokus på GMO-området. Kontrollen gennemføres som dokumentkontrol, og der udtages prøver til GMO-analyse, hvis der er grund hertil.

Regler
Ifølge EU-forordning 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer må virksomhederne kun benytte råvarer og sælge færdigt foder, som er fri for indhold af ikke-godkendt GM materiale. Desuden skal en foderkomponents GMO-oprindelse fremgå af det færdige foders ingrediensliste, dog med undtagelse af utilsigtede eller teknisk uundgåelige genmodificeret indhold på under 0,9 %. Forordning 1830/2003 stiller visse supplerende krav til sporbarheden af GM produkter.

Kontakt

Jens Litske Petersen, Kemi og Fødevarekvalitet, tlf. 7227 6882

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater