16/04-13
-
Pressemeddelelse
Ulovlig slagter afsløret på Lolland
Fødevarestyrelsens Rejsehold har afsløret en ulovlig slagter på adressen Birketvej 233, 4952 Banholm på Lolland. Herfra blev der blandt andet solgt hakket oksekød, bøffer, medister og koteletter.
Virksomheden har ikke haft de lovpligtige tilladelser og har dermed ikke været omfattet af Fødevarestyrelsens kontrol af bl.a. hygiejne og indretning.
Lokalerne fremstod da også meget uhygiejniske og snavsede. Rejseholdet konstaterede mugvækst på spande til fødevareproduktion ligesom udstyret i de uautoriserede lokaler var nedslidt og rustent og dermed vanskeligt at rengøre.
Yderligere var temperaturerne på de varer som Fødevarestyrelsen fandt på stedet mellem 11 og 15 grader og dermed langt fra de anbefalede maksimalt 5 grader.
En hurtig gennemgang af ordrebøger på stedet viste, at der fra adressen er solgt en del varer til forbrugerne. Fødevarestyrelsen råder forbrugere, der har købt fødevarer fra adressen, til at kassere eller returnere kødet.
Virksomheden er varslet bøde for ulovlig drift af uregistreret virksomhed, uhygiejniske forhold, manglende sporbarhed samt manglende egenkontrol.
Kontakt
Yderligere oplysninger Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf. 2284 4834.
Relevant information
http://www.fvm.dk
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk