Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/05-13   -   Pressemeddelelse

Nye råd om riskiks og risdrik

En risikovurdering af indholdet af uorganisk arsen i ris, får nu Fødevarestyrelsen til at fremlægge nye anbefalinger om risprodukter til børn
​Ris kan fortsat indgå i en sund kost, men forældre til små børn bør variere grøden, så børnene ikke får f.eks. risgrød hver dag. Risdrik og riskiks bør alle børn derimod undgå, lyder anbefalingen fra Fødevarestyrelsen.

Ris har et naturligt indhold af uorganisk arsen, som er vurderet at være kræftfremkaldende ved et højt indtag. Det betyder, at mennesker, der gennem mange år dagligt spiser mad med uorganisk arsen, har en forøget risiko for kræft. I forhold til små børn skal man være særligt påpasselig på grund af deres relative store indtag i forhold til kropsvægten.

Udvikling af kræft er en meget langsom proces, derfor vil indtag af uorganisk arsen fra risbaserede produkter ikke øge risikoen for, at børn får kræft.

Følg Fødevarestyrelsens nye anbefalinger om risprodukter:

- Variér grøden og sørg for at børnene ikke får risbaseret grød hver dag.

- Undgå risdrik og riskiks til børn.

Fødevarestyrelsen har allerede iværksat nye analyser af uorganisk arsen i risprodukter, der ikke er omfattet af de tidligere undersøgelser. Den nye undersøgelse omfatter bl.a. risbaserede morgenmadsprodukter, risnudler og andre risbaserede produkter samt flere analyser for ris og riskiks. Analyserne ventes færdige i juli.

Kontakt

​Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf. 22 84 48 34

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater