17/05-13
-
Pressemeddelelse
Melodi Grand Prix bruger maden som visitkort for Norden
Når Det Europæiske Melodi Grand Prix løber af stablen på lørdag, vil maden spille en vigtig rolle som visitkort for Norden, Ny Nordisk Mad og de fantastiske råvarer, som de nordiske lande producerer. Der er også opskrifter på cocktails og kage til Melodi Grand Prix-entusiasterne hjemme i sofaen.
Når finalen i Det Europæiske Melodi Grand Prix løber af stablen i Malmø på lørdag, bliver showet mere bæredygtigt end tidligere år - uden at der af den grund er skruet ned for lys og farver, smag og glimmer.
Ny Nordisk Mad-programmet under Nordisk Ministerråd har udviklet en særlig menu til Melodi Grand Prix i Malmø, hvor nordiske specialiteter som rabarber, lakrids og hyldeblomst sætter gang i smagsløgene. Al maden er for så vidt muligt økologisk eller på anden måde bæredygtigt produceret. Ligesom der kun serveres hanevand, som kræver 500 gange mindre energi at producere end vand på flaske.
"Mad er et fremragende visitkort. Interessant mad fortæller langt mere og huskes langt bedre end en flot tale eller en folder på glittet papir. Derfor kan jeg kun glæde mig over, at folkene bag Det Europæiske Melodi Grand Prix i samarbejde med Nordisk Råd har valgt at servere Ny Nordisk Mad, siger fødevareminister Mette Gjerskov
Og ministeren fortsætter: "Maden er et udstillingsvindue til de tusindvis af Melodi Grand Prix-fans, der i disse dage kommer til Malmø for at opleve arrangementet. For mig er det vigtigt, at Ny Nordisk Mad ikke kun er et elitefænomen, man kan opleve på Michelin-restauranter. Det er en helt ny måde at tænke madglæde, sundhed og bæredygtighed sammen".
På lørdag kan man hjemme i sofaen komme endnu tættere på stemningen fra showet i Malmø ved at følge opskrifterne på Ny Nordiske cocktails og kage: http://foodism.se/
(I Sverige må offentlige myndigheder ikke reklamere for alkohol, hvorfor opskrifterne ligger hos den private udbyder Foodism).
Yderligere oplysninger:
Fuldmægtig Mads Fischer-Møller, tlf. 50 83 95 87
Pressekontakt til ministeren
Pressesekretær Søren Skovbo Nielsen, tlf. 20 91 59 01
Relevant information
http://www.fvm.dk
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk