Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/09-13   -   Pressemeddelelse

Konference skal komme med bud på gode Månegris-løsninger

Virksomheder, forskere og andre mødes næste onsdag for at drøfte mulighederne for fremtidens bæredygtige og effektive svinestald.

Månegrisen
Onsdag den 25. september holder partnerskabet om Månegrisen konference i DGI byen i København. Fødevareministeren åbner konferencen, og der er lagt op til en dag, hvor virksomheder og forskere får rig mulighed for at bidrage med deres bud på integrerede og gennemtænkte løsninger til fremtidens bæredygtige og effektive svinestald med minimal miljøbelastning.

"Månegrisen skal bidrage til at skabe vækst i Danmark ved at udvikle en hypermoderne og dyrevenlig svinestald, som kan skabe flere arbejdspladser i både svineproduktionen, slagteribranchen og hos teknologivirksomhederne. Og perspektiverne er større endda, for når vores effektive og bæredygtige stald er bygget, vil vi kunne sælge vores løsninger til udlandet også," siger fødevareminister Karen Hækkerup.

Fire mulige scenarier
På Månegris-konferencen præsenterer Agrotech fire mulige scenarier for, hvordan fremtidens, grønne månegrisstald kan se ud. Her vil der også være beregninger på, hvilken effekt de forskellige scenarier vil have på blandt andet dyrevelfærd, økonomi, miljø og klima.

Udover Agrotechs bud vil den hollandske forsker Dr.ir. AJA Aarnink fortælle om hollandske erfaringer, udfordringer og løsninger i forhold til bæredygtig svineproduktion. Dagen vil desuden byde på workshops og debat inden for nærmere afgrænsede temaer, hvor virksomheder og forskere får mulighed for at drøfte konkrete emner og komme med forslag til kravspecifikation for månegrisen.

Indlæg på konferencen:

Fødevareminister Karen Hækkerup åbner konferencen og fortæller om visionen for Månegrisen
Agrotech præsenterer forslag til konkrete scenarier for fremtidens månegrisstalde
Dr.ir. AJA Aarnink fra Holland fortæller om "Innovations for sustainable pig production in the Netherlands"

Relevant information

http://www.fvm.dk


Pressekontakt


Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater