25/09-13 - Pressemeddelelse

Avl kan gå ud over dyrevelfærd

En arbejdsgruppe under Fødevareministeriet peger i en ny rapport på en lang række negative konsekvenser ved avl på dyr. Arbejdsgruppen har samtidig afleveret sine bud på, hvordan de negative konsekvenser kan afhjælpes, til Fødevarestyrelsen.
Arbejdsgruppen, der har bestået af en lang række repræsentanter fra organisationer og myndigheder, har haft professor Peter Sandøe som formand. Arbejdsgruppen blev oprindeligt nedsat under Justitsministeriet tilbage i 2010, men siden overflyttet til Fødevareministeriet.

Arbejdsgruppens rapport
Avlsarbejdet med dyr er blevet mere intensivt og rettet mod særlige egenskaber hos dyrene. De mest effektive og præcise udvælgelsesmetoder anvendes især ved avl af landbrugsdyr, og i mindre grad ved avl af familie- og hobbydyr, lyder det bl.a. fra arbejdsgruppen, der derfor har delt sin gennemgang af udfordringerne i avlsarbejdet i to dele.

Avlen af familie- og hobbydyr, bl.a. racehunde og racekatte, er rettet mod racernes særpræg eller særlige brugsegenskaber og kan have en række alvorlige velfærdsmæssige problemer, der groft sagt falder i to grupper. Dels overtypning, der er karakteriseret ved avl mod ekstreme træk hos dyrene, som f.eks. fremavl af meget flade hoveder og næser hos hunde eller katte , der betyde, at dyrene får stort besvær med at trække vejret og dermed nedsat funktionsevne. Dels arveligt betingede sygdomme, der er resultatet af en høj grad af indavl i bestemte racer. Som et eksempel herpå kan nævnes en alvorlig hjertelidelse hos hunde, der medfører for tidlig død hos mange af racens hunde, lyder det i rapporten.

Avl af landbrugsdyr er rettet mod at fremme egenskaber, som er relevante ud fra en produktionsmæssig synsvinkel, som f.eks. hurtig vækst og en høj andel af kød i forhold til fedt eller høj produktion af mælk eller æg. For eksempel har man fremavlet slagtekyllinger med høj vækst og en række andre egenskaber, f.eks. en meget stor brystmuskel, fordi der er særlig efterspørgsel efter brystfilet. Avlen af hurtigvoksende kyllinger har haft negative konsekvenser for kyllingerne f.eks. i form af øget forekomst af benproblemer, påpeger arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen har en række anbefalinger, der knytter sig til syv forskellige former for virkemidler, nemlig: 1) Direkte juridiske virkemidler i form af generelle krav i dyreværnsloven, 2) Direkte juridiske virkemidler i form af specifikke krav dyreværnsloven og bestemmelser udstedt i medfør af loven, 3) Indirekte juridiske virkemidler i form af incitamenter via købeloven og lignende, 4) Åbenhed om avlen, 5) Normer for god praksis, 6) Påvirkning af viden og holdninger og 7) Nye redskaber til at styrke avl i retning af øget velfærd.

Fødevarestyrelsen ser nu nærmere på arbejdsgruppens anbefalinger.

Kontakt

Formand for arbejdsgruppen, professor Peter Sandøe, Københavns Universitet, SUND, tlf. 2149 7292.
Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf. 2284 4834.