04/11-13
-
Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen lukker sort slagter i Jelling
Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugerne til at kassere varerne.
Fødevarestyrelsen advarer nu de forbrugere, der har købt svinekød fra adressen Vindelevvej 37, 7300 Jelling. Herfra er der gennem længere tid blevet slagtet svin og solgt blandt andet kød, medister og leverpostej.
Slagtningen er foregået under stærkt uhygiejniske forhold i en ældre lade, side om side med gamle cykler og papkasser. Dyrene har ikke været underlagt den lovpligtige dyrlægekontrol og dermed er der ikke kendeskab til hvilken medicin dyrene evt. har fået eller om de har lidt af sygdomme.
Ejeren af ejendommen er foreløbigt varslet bøder for blandt andet manglende autorisation til slagtning, manglende sporbarhed på sine varer, uhygiejniske forhold i produktionslokalet og ulovlig bortskaffelse af slagteaffald.
Fødevarestyrelsen konfiskerede ved aktionen 300 kilo svinekød.
Pressekontakt
Henriette Mynster
Fødevarekontrollens Rejsehold
7227 6468
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk