Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/11-13   -   Pressemeddelelse

Danmark fri for alvorlig ørredsygdom

Kostbar ørredsygdom er udryddet efter 50 års kamp.

Danmark er nu officielt erklæret fri for den meget alvorlige fiskesygdom Egtvedsyge af EU.

Ørredsygdom har siden den for alvor fik tag i Danmark tilbage i 1960'erne kostet dansk dambrugserhverv op mod 50 mio. kroner årligt.

"Ikke alene sparer branchen mange millioner hvert eneste år. Dansk fiskeeksport kommer også til at stå endnu stærkere på verdensmarkedet, når vi kan dokumentere, at dambrugserhvervet er fri for Egtvedsygen, og at vi i Danmark har både viljen og evnen til at bekæmpe alvorlige smitsomme sygdomme", fastslår Karen Hækkerup.

Sygdommen, der fortrinsvis rammer dambrugsørreder, forårsager stor dødelighed blandt ørrederne, men er ikke farlig for mennesker.

Fødevareminister Karen Hækkerup er glad for det gode samarbejde, der har ført til det danske gennembrud:

"Det er takket være et flot langt træk af Dansk Akvakultur og et konstruktivt samarbejde mellem branchen, DTU Veterinærinstituttet, Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen, at Danmark nu er blevet denne alvorlige sygdom kvit", siger Karen Hækkerup.

For at udrydde sygdommen har det blandt andet været nødvendigt at tørlægge og desinficere dambrugene, inden de igen bliver genbesat med æg eller ørreder fra sygdomsfri dambrug. Initiativerne er selvsagt meget bekostelige. De har indtil 2009 været finansieret af branchen, men har siden 2009 modtaget godt 15 mio. kroner i støtte fra Den Europæiske Fiskerifond og Fødevareministeriet.

Det er første gang, at en systematisk bekæmpelse af Egtvedsyge har resulteret i, at et land får udryddet sygdommen.

Fakta om Egtvedsyge
Sygdommen opstod oprindeligt i Vejle Ådal omkring Egtved i slutningen af 1950'erne.

Bekæmpelse af Egtvedsyge gennemføres også i andre EU-lande, men det er på mere regional basis.

Fødevareministeriet og EU har gennem den Europæiske Fiskerifond deltaget i finansieringen af projektet.

Pressekontakt

Pressevagt
  +45 33 92 33 01
Morten Olsen
Pressesekretær
  +45 20 91 59 01

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater