10/12-13
-
Pressemeddelelse
Økologieksporten stiger igen
Sidste år rundede eksporten af økologi en mia. og igen i år er der fremgang for økologeksporten. Det er især mejeriprodukter og æg, der er populære i udlandet.
Dansk økologis popularitet stiger, og igen i år var der fremgang i eksporten, der i alt nåede op på
1.166 mia. kroner i 2012. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der netop er offentliggjort.
"Jeg er glad på de danske økologer vegne, men det fortæller mig også, at den store satsning, vi har lavet på økologi i Danmark, er rigtig," siger fødevareminister Karen Hækkerup.
De danske økologiske varer, der er mest populære, er mejeriprodukter og æg, der står for 46 pct. af eksporten. Fødevareminister Karen Hækkerup tror på, at der gemmer sig flere eksporteventyr i dansk økologi.
"Dansk økologi har et godt ry i udlandet, hvor nogle er villige til at betale for den gode kvalitet og sikkerhed, der er i danske økologiske varer. Lige nu forhandler vi med kineserne om en aftale, der giver danske økologer en enestående mulighed for at komme ind på det lukrative kinesiske marked," siger Karen Hækkerup.
Lige nu er EU-landene og især Tyskland de største aftagere af danske økologiske varer. Tyskland tog godt fra med 52 pct. af den samlede eksport.
Pressekontakt
Pressevagt
+45 33 92 33 01
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk