30/04-14
-
Pressemeddelelse
Mistanke om svinepest opretholdt
Fødevarestyrelsen har valgt at opretholde lukningen af Danish Crowns slagteri i Herning.
Lukningen sker på baggrund af mistanke om den alvorlige smitsomme husdyrsygdom svinepest i en gris, som var sendt til slagtning. Grisen stammer fra en besætning ved Skjern.
Veterinær Nord har besøgt besætning og slagteri, og har på baggrund af resultaterne af disse besøg valgt at opretholde mistanken. Der er udtaget prøver til videre undersøgelse på DTU´s veterinærinstitut på Lindholm. Endeligt resultat forventes at foreligge fredag eftermiddag den 2. maj 2014.
De foranstaltninger, som er truffet på slagteriet i Herning, er normal procedure ved mistanke om svinepest. Svinepest er ikke farligt for mennesker.
Der opstår jævnligt mistanke om svinepest i Danmark. Der har ikke været udbrud af klassisk svinepest i Danmark siden 1933. Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark.
Pressekontakt
Pressevagt
+45 33 92 33 01
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk