Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/06-14   -   Pressemeddelelse

Fødevareministeren vil beskytte vigtige rev i danske farvande

Dan Jørgensen går nu i offensiven for at beskytte rev i ti forskellige naturbeskyttede områder i de danske farvande. Rev er vigtige for biodiversiteten og for at sikre et levende og rigt havmiljø. Derfor vil Dan Jørgensen regulere fiskeriet i ti naturbeskyttede områder i Østersøen, Kattegat og Bælthavet. De ti såkaldte Natura 2000 områder er en del af den danske indsats for beskyttelse af rev i dansk farvand.

"Det er nødvendigt med en indsats for, at vi også i fremtiden har et produktivt og artsrigt havmiljø. Derfor er jeg rigtig glad for at Danmark nu går forrest i EU, siger Dan Jørgensen.

Rev er vigtige for havmiljøet, da de bl.a. fungerer som gyde og vækstområder for en række fiskearter som fx havørreder og torsk. I Kattegat findes der også de sjældne rev - boblerev, som er rev dannet af sammenkittede sandpartikler. I de områder vil alle fiskeriaktiviteter fremover være forbudt, da disse revstrukturer er meget sårbare.

En af de største trusler mod rev i de danske farvande er fiskeri med bundslæbende redskaber. Derfor foreslår Dan Jørgensen, at der fremover ikke må trawles med redskaber, som kan ødelægge revene. Forslaget skal nu drøftes med de svenske og tyske fiskerimyndigheder, da de har rettigheder til at fiske i de områder, som Dan Jørgensen nu helt vil lukke for fiskeri med bundslæbende redskaber. De to nabolande er netop blevet inviteret til internationalt møde i København, om initiativet. Mødet bliver afholdt den 26. juni.

"Havene er en vigtig kilde til mad i både nu- og fremtiden. Det er vigtigt, at vi passer på dem. Jeg håber også, at vi med mit forslag sender et signal til andre om, at det her altså er et område, som bør tages alvorligt," siger Dan Jørgensen.

Med den nye offensiv vil langt størstedelen af revene i de danske farvande være beskyttede. Der mangler dog fortsat enkelte rev, som ikke er præcist kortlagt, men den proces er i gang.

Pressekontakt

Morten Olsen
Pressesekretær
  +45 20 91 59 01
Tasja Parize
Pressechef
  61 88 90 22
Michael Dahl Nielsen
Pressesekretær
  +45 50 83 76 75
Erik Jepsen
Pressemedarbejder
  72276697

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater