Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/07-14   -   Pressemeddelelse

Fortsat fokus på roskildesyge i restauranter

Fødevarestyrelsen har gennemført en kontrolkampagne målrettet 400 cafeer og restauranter. Kampagnen fokuserer bl.a. på, om virksomheden har rutiner, der sikrer, at medarbejdere ikke smitter andre med roskildesyge.

Kampagnen ser desuden nærmere på, om virksomhederne har håndvaske med varmt vand, sæbe og engangshåndklæder, som er med til at sikre en god personlig hygiejne.

Baggrunden for kampagnen er, at et ikke ubetydeligt antal udbrud af Roskildesyge skyldes, at køkkenmedarbejdere har været syge eller fx passet syge børn derhjemme og derefter slæber norovirus med på arbejde, hvor den spredes videre via maden. Det resulterer i syge catering-, kantine- eller restaurantgæster, som kan få både diarré, opkast, mavekramper og voldsom kvalme.

Der er i den seneste sæson for norovirusudbrud (december 2013 - marts 2014) registreret flere udbrud, hvor godt 800 personer er blevet syge. I alle tilfælde er det sandsynliggjort, at smitten kommer fra syge køkkenmedarbejdere eller køkkenmedarbejdere med syge familiemedlemmer. Der er derfor fortsat behov for at fastholde fokus på risikoen for smitte med norovirus.

- Når en køkkenmedarbejder har syge børn i hjemmet, er det vigtigt med et øget fokus på hygiejne, så vi undgår smitte til spisegæsterne, forklarer Fødevarestyrelsens udbrudskoordinator, Morten Lisby.

- Hvis man selv er syg, skal man blive hjemme i mindst to døgn, efter man føler sig rask. Blot én medarbejder, som bærer smitten, kan lægge et helt selskab ned og i værste fald flere selskaber på én gang, fortsætter Morten Lisby.

Mere om roskildesyge
Roskildesyge kommer af norovirus, som er utrolig smitsomt og nemt kan sende et helt selskab på forlænget ophold på toilettet.

Pressekontakt

Pressevagt
  +45 33 92 33 01

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater