08/07-14
-
Pressemeddelelse
Analyser viser ingen spor af forbudt stof
Fødevarestyrelsen fandt i sidste uge det forbudte stof DES i et dansk slagtesvin. Svinebesætningen, som svinet kom fra, blev derefter lukket og der blev iværksat en tilbagetrækning. Fødevarestyrelsen fik samtidig udtaget en række prøver - ingen af analysesvarene indeholder DES.
Det forbudte stof DES går også under navnet diethylstilbestrol og er sundhedsskadeligt. Derfor nedlagde Fødevarestyrelsen omgående forbud mod, at der blev flyttet dyr fra den pågældende svinebesætning, og der blev iværksat en tilbagetrækning.
Efter fundet gennemførte Fødevarestyrelsen en kontrol i den pågældende svinebesætning. Der blev ved kontrollen ikke fundet tegn på brug af forbudte stoffer.
Fødevarestyrelsen har desuden udtaget en lang række prøver af dyr, drikkevand, gylle og foder for at finde frem til, hvor stoffet kunne stamme fra. Analysesvarene viser intet indhold af DES.
Efter fundet af DES i et svin, har Fødevarestyrelsen besluttet at intensivere overvågningen.
Pressekontakt
Pressevagt
+45 33 92 33 01
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk