Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/10-14   -   Pressemeddelelse

Antallet af forsøgsdyr i Danmark falder fortsat

Antallet af forsøgsdyr er faldet fra 250.000 dyr i 2012 til godt 240.000 dyr sidste år.

Det samlede antal af forsøgsdyr i Danmark faldt igen i 2013 fra godt 250.000 dyr i 2012 til godt 240.000 dyr - et fald på ca. 10.000 dyr. Også selvom der i perioden var en stigning i antallet af tilladelser til at udføre dyreforsøg fra knap 820 i 2012 til 913 i 2013. Det viser nye tal fra Dyreforsøgstilsynet under Fødevareministeriet.

En kombination af udvidet brug af ikke-dyremodeller (Replacement), bedre modeller, hvor der er brug for færre dyr til at opnå den samme viden (Refinement og Reduction), samt fortsatte bevil-lingsmæssige begrænsninger som følge af den finansielle krise kan være hovedårsagen til det fort-satte fald i antallet af dyr.

Hovedparten af faldet i antallet af forsøgsdyr skyldes primært at antallet af forsøg med rotter er da-let fra omkring 57.000 i 2012 til 47.000 i 2013, ligesom antallet af fisk fortsat falder noget.

Mere end 80 procent af de dyr der anvendes til dyreforsøg er fortsat enten mus eller rotter. Dyrene anvendes fortrinsvis til grundforskning og medicinske forsøg. For de øvrige dyrearters vedkom-mende er der sket mindre udsving i antallet af dyr brugt til forsøg.

Igen i år er Dyreforsøgstilsynets årsrapport udvidet med en række artikler fra både tilladelsesinde-havere og forskere om brugen af forsøgsdyr. Hermed fortsættes den en beskrivelse af de mange bå-de videnskabelige, praktiske, administrative og etiske aspekter af brugen af forsøgsdyr som blev igangsat i sidste års rapport.

"Vi fik rigtig mange gode tilbagemeldinger på sidste års rapport, hvor vi ændrede Dyreforsøgstilsy-nets årsrapport fra at være en række statistiske tabeller til at være et værk, hvor man kan få god ind-sigt i hele forsøgsdyrsområdet - hvad enten man er skoleelev, interesseret borger eller fagperson, så det format er vi fortsat med i år", lyder det fra formanden for Dyreforsøgstilsynet, Christian Lund-blad

Holdninger udtrykt i årsrapportens artikler er udtryk for bidragsydernes egne meninger og vurderin-ger og afspejler ikke nødvendigvis Dyreforsøgstilsynets synspunkter.

Fakta
Danmark stiller på flere områder skrappere krav til dyreforsøg end man gør i det øvrige EU. Bl.a. skal et dyreforsøg være til væsentlig gavn før det kan blive tilladt.
Dyreforsøgstilsynet gennemfører hvert år en række tilsynsbesøg hos de virksomheder og forskere der har tilladelse til at udføre dyreforsøg. I alt drejer det sig om omkring 25-30 virksomheder, der får enten anmeldte eller uanmeldte besøg.

Hvis man ønsker at anvende dyr til dyreforsøg i Danmark skal man have enten en natur- eller sund-hedsvidenskabelig uddannelse, bestået et godkendt kursus i forsøgsdyrskundskab og have en tilla-delse fra Dyreforsøgstilsynet.

Dyreforsøgstilsynet, der ligger under Fødevarestyrelsen, fører blandt andet tilsyn med om forsøgs-dyrs bure er ordentligt indrettet og at dyrene bliver passet korrekt. Desuden føres tilsyn med om for-søgene bliver gennemført efter reglerne og at der ikke bliver gennemført forsøg uden tilladelse.

Hent rapporten: www.dyreforsoegstilsynet.dk

Pressekontakt

Christian Lundblad
Formand for Dyreforsøgstilsynet
  2265 9103
Tom Bengtsen
Sekretariatsleder for Dyreforsøgstilsynet
  7213 5894

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater