11/11-14
-
Pressemeddelelse
Risiko for farlig bakterie i fransk gedeost
Har du den franske gedeost Pelardon fra Fermier de la Borie på køl derhjemme, skal du smide den ud
Fredag aften modtog Fødevarestyrelsen en meddelelse fra de franske fødevaremyndigheder om, at der i den franske gedeost Pelardon, er fundet en særlig ondartet E.coli-bakterie. En bakterie, der udover at kunne give voldsomme mavesmerter og blodig diarré, i sjældne tilfælde også kan give nyresvigt.
Endnu har Fødevarestyrelsen ikke modtaget oplysninger fra Frankrig om til hvilke danske butikker osten er solgt. De franske myndigheder har oplyst, at ostene har en 'Mindst holdbar til'-dato, der strækker sig fra 21.10.2014 til og med 16.12.2014.
Fødevarestyrelsen kontakter det danske importørnetværk. Fødevarestyrelsen.dk opdateres med yderligere oplysninger, når der er nyt i sagen.
Pressekontakt
Pressevagt
+45 33 92 33 01
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk