Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/11-14   -   Pressemeddelelse

Fødevareminister booster bæredygtigt lystfiskeri

Ny handlingsplan fra Dan Jørgensen skal give flere fisk til lyst- og fritidsfiskeri. Ministeren er klar med seks konkrete initiativer, der styrker turismen, samfundsøkonomien og naturoplevelsen.

"Jeg er meget glad for, at jeg med en ny vision og konkrete initiativer kan få flere fisk i vandløb, søer og fjorde og dermed løfte bæredygtigt dansk lyst- og fritidsfiskeri. Der er et enormt potentiale i dansk lyst- og fritidsfiskeri, og nu giver vi flere danskere mulighed for at få fantastiske naturoplevelser, mere turisme, vækst og nye arbejdspladser i Vandkantsdanmark," siger fødevareminister Dan Jørgensen.

Hvert år skaber lyst- og fritidsfiskeri arbejde til ca. 2.500 personer og tre mia. kr. i omsætning, mens mere end en halv million danskere dyrker lyst- eller fritidsfiskeri, viser beregninger.

Flere havørreder og gedder til lystfiskerne
Geddefiskeriet i områder ved Sjælland og Møn får særstatus i en femårig forsøgsperiode, så alle gedder der fanges, skal genudsættes til glæde for lystfiskerne og den trængte geddebestand. Til gavn for lystfiskeri efter havørred indføres bl.a. fredningsbælter, der begrænser garnfiskeriet i tre udvalgte områder.

"En havørred giver op til 4.300 kr. i værdi til samfundet, når den bliver fanget på fiskestang. Derfor er jeg glad for og stolt over, at det foreløbigt er lykkedes at finde tre områder, hvor der vil blive mange flere havørreder til lystfiskerne. Det populærere geddefiskeri på Sydsjælland og Møn kan se frem til at kunne få gedderne i fred, hvilket har været et brændende ønske blandt lystfiskerne i ind- og udland," siger fødevareminister Dan Jørgensen.

De tre områder, der i første omgang vil få glæde af de nye initiativer for havørred, er områder ved Bornholm, Norsminde Fjord og Nybøl Nor (ved Flensborg Fjord). Flere områder kan være på vej. De fire områder, hvor gedden som det første sted får særstatus, er Præstø Fjord, Stege Nor, Jungshoved Nor og Fane Fjord. Gedder har en stor værdi for lystfiskerne, men repræsenterer ikke stor kommerciel værdi for erhvervsfiskere.

Øvrige fire tiltag fødevareministeren nu sætter i gang

- Endnu flere rev bliver beskyttet i de udlagte Natura 2000-områder. I 2015 beskyttes områder i Lillebælt, Sydfynske øhav, Stevns Rev, Horsens Fjord, Fyns Hoved, Æbelø, Havet ml. Romsø og Hindsholm og Nakskov Fjord.

- Der vil i det nye Hav- og Fiskerifondsprogram blive prioriteret øgede midler til vandløbsrestaurering til gavn for vandmiljøet og selvreproducerende fiskebestande.

- Styrket kontrol af det kystnære fiskeri betyder en periodevis fordobling af indsatsen målrettet ulovligt fiskeri i kystnære områder.

- Der er nedsat en hurtigt-arbejdende task force, der skal se på udviklingen af lystfiskerturismen i Danmark.

Pressekontakt

Morten Olsen
Pressesekretær
  +45 20 91 59 01
Tasja Parize
Pressechef
  61 88 90 22
Michael Dahl Nielsen
Pressesekretær
  +45 50 83 76 75

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater