02/03-15
-
Pressemeddelelse
Sådan passer du din kælegris
Det bliver stadig mere populært at anskaffe sig en kælegris. Men en gris er egentlig et produktionsdyr i modsætning til en hund eller en kat. Derfor skal man sætte sig ind i et helt andet sæt regler, inden man beslutter sig for at blive griseejer.
Kælegrise kan være uimodståeligt nuttede med deres daskende ører, bløde tryner og krølle på halen.
Men der er en lang række regler, man skal tage med ind i overvejelserne, inden man anskaffer sig et gryntende medlem af familien. Regler, som Fødevarestyrelsen netop har udgivet en guide"‹ til.
Fx skal man søge dispensation fra kommunen for overhovedet at få lov til at holde sin gris i bymæssig bebyggelse, man skal registrere sin gris i CHR-registret og grisen skal være ID-mærket. Udover dette er der nogle helt faste regler for, hvad man må give den lille fyr at spise.
Det er således strengt forbudt at fodre grisen med køkkenaffald, da det medfører en stor risiko for at sprede smitte med alvorlige husdyrsygdomme som mund- og klovesyge eller svinepest. Det er sygdomme, der vil betyde øjeblikkelig lukning af den samlede danske svineeksport med et milliardtab til følge i tilfælde af blot én enkelt syg gris.
Pressekontakt
Pressevagt
+45 33 92 33 01
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk