Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/03-15   -   Pressemeddelelse

Stort potentiale i nordisk Nøglehulsmærke

Store gevinster for både forbrugere, detailhandel og virksomheder, hvis de går all in på nøglehulsmærkede fødevarer

Der er store sundhedsmæssige gevinster for forbrugerne, hvis de skifter den traditionelle müsli, yoghurten, burgerbollen og pålægget ud med de tilsvarende nøglehulsmærkede varianter. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse af kostvanerne hos knap 4.000 forbrugere, som DTU Fødevareinstituttet har gennemført for Fødevarestyrelsen. Samtidig er Nøglehullet også en gevinst for både detailhandlen og fødevarevirksomhederne.

Forestiller man sig, at en forbruger går all in, og udelukkende vælger nøglehulsmærkede fødevarer i stedet for de traditionelle, falder saltindtaget med et gram, fedtindtaget med 11 procent mens fuldkornsindtaget stiger med mere end 75 procent, viser undersøgelsen.

- Men selv hvis den gennemsnitlige forbruger går mindre radikalt til værks, er der ingen tvivl om, at Nøglehulsmærket har et stort potentiale til at løfte både folkesundheden og omsætningen hos de virksomheder, der kan levere de stadigt mere efterspurgte varer, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen, Else Molander.

Og Nøglehullet er slået i gennem hos forbrugerne. Allerede i 2012 blev der - bare i Danmark - solgt for tæt på fem milliarder kroner nøglehulsmærkede varer. Og både udbud og efterspørgsel stiger stadig.

Samtidig dokumenterer en lang række undersøgelser, at eksempelvis mindre salt og mere fuldkorn i kosten har en afgørende effekt på forekomsten af visse livsstilssygdomme og dermed på samfundsøkonomien. Det gælder også selv om de, der har fået smag for de nøglehulsmærkede fødevarer, ikke vælger at gå all in.

Pressekontakt

Pressevagt
  +45 33 92 33 01

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater