Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/04-15   -   Pressemeddelelse

Dan Jørgensen vært ved international konference om svinevelfærd

Internationale eksperter i dyrevelfærd samles den 29.-30. april til en international konference i København. 400 forskere, NGO´er samt ministre fra Tyskland, Holland og Sverige deltager.

Fødevareminister Dan Jørgensen har stillet sig i spidsen for at løfte svinevelfærden - også udenfor Danmarks grænser. Derfor samler han i næste uge internationale eksperter til en stor konference om, hvordan man kan skabe bedre velfærd for svin.

Jeg har en stor forventning til, at de anerkendte internationale eksperter, NGO´er og beslutningstagere vil komme med konkrete bud på, hvordan vi både i Danmark og internationalt kan skabe de helt nødvendige velfærdsforbedringer for svin, siger fødevareminister Dan Jørgensen.

Konferencen, "Improving pig welfare - what are the ways forward?", er med knap 200 deltagere fra udlandet blevet et internationalt tilløbsstykke, og alle pladser er revet væk.

Jeg er glad for, at de tyske, hollandske og svenske ministre vil være med til at sætte det nødvendige politiske fokus på udfordringerne med dyrevelfærden i de europæiske svinestalde. I Danmark indgik vi sidste år en stor bred aftale om at løfte dyrevelfærden markant for danske svin, men det er afgørende, at vi også internationalt løfter velfærden. Her vil konferencen spille en vigtig rolle, siger Dan Jørgensen.

Onsdag den 29. fra kl. 16.55 til 17.55 vil ministrene fra Tyskland, Holland, Sverige og Danmark bl.a. deltage i en paneldiskussion om svinevelfærdens største udfordringer og muligheder for forbedringer.

Dan Jørgensen indgik sidste år en historisk aftale med erhvervet og dyrevelfærdsorganisationer mfl., om at forbedre velfærden for svin. Aftalen er udmøntet i en handlingsplan med 22 indsatser. Konferencen er én af disse indsatser.

Sted
DGI-byen
Tietgensgade 65 (indgang fra Kvægtorvsgade)
DK-1704 Copenhagen V
www.dgi-byen.dk

Tid
29. april 08:30 - 18:30 - mulighed for interviews med ministrene mellem 18:00-18:30
30. april 09:00 - 14:00

Pressekontakt

Tasja Parize
Pressechef
  61 88 90 22
Michael Dahl Nielsen
Pressesekretær
  +45 50 83 76 75
Morten Olsen
Pressesekretær
  +45 20 91 59 01

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater