Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/09-15   -   Pressemeddelelse

Nordiske ministre i fælles front mod antibiotikaresistens

De nordiske sundheds- og fødevareministre er gået sammen om at bekæmpe antibiotikaresistens. Blandt andet opretter de nordiske lande nu en strategigruppe, der skal styrke det nordiske samarbejde om antibiotikaresistens på tværs af lande- og faggrænser.

Sundhedsministre og fødevare- og landbrugsministre fra medlemslandene i Nordisk Ministerråd er gået sammen om en fælles deklaration, der skal styrke samarbejdet mellem de nordiske lande om antibiotikaresistens og skabe en fælles stemme udadtil, eksempelvis i EU.

- Antibiotikaresistens er et voksende problem, som kan give alvorlige udfordringer i sundhedsvæsenet, hvis vi ikke får tacklet det effektivt. Bakterierne kender ikke til fag- eller landegrænser, og derfor giver det rigtig god mening at håndtere problemet i et bredt og internationalt samarbejde, siger sundhedsminister Sophie Løhde.

De nordiske lande vil etablere en strategigruppe, som kan fremme udvekslingen af best practice og sikre en effektiv anvendelse af de nordiske ressourcer inden for resistensområdet.

Miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, er tilfreds med, at man nu får et fælles nordisk afsæt for samarbejdet om antibiotikaresistens.

- I Norden har vi gode erfaringer med at holde antibiotikaforbruget i landbruget på et lavt og ansvarligt niveau, fordi vi ved, at forbruget kan lede til udvikling af resistente bakterier. Men problemet med resistens er grænseoverskridende, og derfor vil vi gerne udbrede vores erfaringer, så vi kan tage hånd om problemet internationalt, siger Eva Kjer Hansen.

Generalsekretær for Nordisk Ministerråd Dagfinn Høybråten hilser det tværsektorielle initiativ meget velkomment:

- De nordiske lande er førende i bekæmpelsen af antibiotika resistens, og derfor er denne erklæring et vigtigt skridt på vejen til at løse en stor udfordring på tværs af lande- og faggrænser. Det er desuden en meget konkret opfølgning på Bo Könbergs rapport om udvikling af det nordiske sundhedssamarbejde, understreger han.

Pressekontakt

Mette Thorn
Pressechef
  2561 7170
Morten Olsen
Pressesekretær
  +45 20 91 59 01
Tasja Parize
Pressechef
  61 88 90 22
Michael Dahl Nielsen
Pressesekretær
  +45 50 83 76 75

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater