Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/09-15   -   Pressemeddelelse

Danmark får medhold i sag om kemiregler ved EU-Domstolen

Europæiske forbrugere vil fremover være bedre beskyttet mod problematisk kemi, og EU's virksomheder får ens vilkår. Det står klart, efter at EU-Domstolen i dag har afgjort, at Danmarks tolkning af EU's kemi-regler er den rigtige.

Som forbruger har du ret til at få det at vide, hvis et produkt, du overvejer at købe, indeholder problematiske kemiske stoffer. Det understreger EU-Domstolen med sin dom i dag. Danmark og fem andre EU-lande og Norge har været uenige med EU-Kommissionen om, hvordan de europæiske kemiregler skal tolkes, og dommen er nu gået Danmarks vej.

- Afgørelsen sikrer både bedre information til forbrugerne og ens konkurrencevilkår for virksomhederne. Det er vigtigt med fælles regler på kemiområdet. Men fælles regler giver kun mening, hvis landene tolker reglerne på samme måde, og det sikrer den nye afgørelse, at vi gør fremover, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Dommen handler kort fortalt om, hvordan man tolker EU-reglerne for indholdet af særligt problematiske stoffer i en sammensat artikel (en vare med fast form), f.eks. en cykel. Hvis der er mere end 0,1 procent særligt problematiske stoffer i en artikel, så har forhandleren pligt til at informere forbrugeren om dette inden for 45 dag, når forbrugeren anmoder om informationen.

Danmark mener, at denne regel gælder enkeltvis for alle de dele af cyklen, som er artikler, f.eks. håndtaget. På den måde risikerer man ikke at købe en cykel, hvor håndtaget er fyldt med særligt problematisk kemi, uden at man kan få dette oplyst. Kommissionen mente derimod, at forhandleren ikke havde pligt til at oplyse dette, hvis cyklen samlet set holder sig indenfor 0,1 procent grænsen, men denne fortolkning er afvist af domstolen.

- Dommen i dag viser, at det er muligt at kæmpe for sit synspunkt og presse EU, hvis vi i Danmark mener, at noget foregår forkert. Derfor er jeg glad for, at EU-Domstolen har lyttet til det danske synspunkt, siger Eva Kjer Hansen.

Danmark og de seks andre lande har siden 2008 arbejdet for at overbevise EU-Kommissionen om deres tolkning af kemi-reglerne.

Pressekontakt

Lillan Clemmensen
Pressesekretær, Miljø- og Fødevareministeriet
  9135 6997

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater