Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/09-15   -   Pressemeddelelse

Hygiejnen er blevet bedre i shawarmabarerne

Kebab- og shawarmabranchen er blevet bedre til at overholde fødevarereglerne. Men der er stadig plads til forbedringer, viser ekstraordinær kontrol af samtlige Danmarks 1.200 shawarmabarer.

Syv forbrugere blev sidste år smittet med bakterien VTEC - formentlig efter at have spist shawarma. Derfor valgte Fødevarestyrelsen tidligere i år at gennemføre en ekstraordinær landsdækkende kontrol hos samtlige landets 1.200 kebab- og shawarmabarer. Kampagnen gav en glad smiley til mere end otte ud af ti virksomheder.

Dermed tegner resultaterne et væsentligt pænere billede af branchen end den kontrolkampagne, Fødevarestyrelsen gennemførte tilbage i 2014. Dengang var det knap syv ud af ti, der fulgte lovens bogstav.

- Vores kontrol viser heldigvis, at indsatsen for at få rettet op på butikkernes håndtering af fødevarer har virket. Men der er stadig plads til forbedring. Derfor vil vi fortsat holde øje med branchen, så de kan få minimeret risikoen for, at deres kunder får en ubehagelig bakterie som VTEC med i købet, når de bestiller en kebab eller en shawarma, siger sektionsleder i Fødevarestyrelsen, Annette Perge.

Fakta om kampagnen 2015.
Fødevarestyrelsen besøgte 1.195 kebab- og shawarmabarer og så bl.a. på, om opvarmning, nedkøling og køkkenhygiejne var i orden. Ved kontrolbesøgene fik personalet udleveret informationsmateriale om fødevarereglerne. Knap 1.000 kontrolbesøg udløste glade smil, mens resten spændte fra den mellemglade smiley, der gives ved en indskærpelse, til den sureste smiley, der betyder, at virksomheden har fået en bøde eller er blevet politianmeldt.

Pressekontakt

Pressevagt
  +45 33 92 33 01

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater