20/10-15
-
Pressemeddelelse
Eva Kjer: EU skal sikre Europas borgere og virksomheder bedre mod kemi-kaos
Danmark og otte andre EU-lande kommer i dag med et opråb til Kommissionen. Det går for langsomt med at få styr på de skadelige kemikalier i EU
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har sammen med andre af sine ministerkolleger taget initiativ til en kemi-konference, der i dag afholdes i Bruxelles. Landene bag konfeÂrenÂcen består af Reach Up-gruppen, der alle ønsker sig en hårdere kurs over for skadelig kemi og mere fair konkurrencevilkår.
- Vi vil gerne sikre forbrugerne og sikre den europæiske industris vilkår bedre på det gloÂbale marked. Det kan ikke være rigtigt, at man i EU uden videre må sælge et tv fra Kina med særligt problematiske stoffer i. Stoffer, som europæiske virksomheder enten slet ikke må bruge eller skal have en særlig tilladelse til. Det skal vi have ændret på, så producentÂerne uden for EU skal leve op til samme krav som deres europæiske konkurrenter. Kun på den måde kan vi beskytte Europas forbrugere mod skadelig kemi, siger miljø- og fødevareÂminister Eva Kjer Hansen.
Slut med unfair konkurrencevilkår
De ni Reach Up-lande: Danmark, Østrig, Belgien, Tyskland, Frankrig, Holland, Sverige, Luxembourg og Norge ønsker forbedringer på fem områder: Industriens registreringer under REACH, kontrol med særligt problematiske stoffer, hormonforstyrrende stoffer, nanomateÂrialer og problematiske stoffer i importerede varer.
- EU's kemikalieregler virker ikke godt nok, og unionen får svært ved at opfylde målet om, at alle kemikalier senest i 2020 skal anvendes sikkert. Vi ved alt for lidt om mange kemiÂkaliers farlighed, og vi mangler stadig fælles regler for hormonforstyrrende stoffer. Kommissionen skal til at trække i arbejdstøjet. Der skal tages hånd om de stoffer og områder, hvor vi ikke når i mål, og det starter med, at industriens registreringer af deres kemiske stoffer skal være bedre, siger Eva Kjer Hansen.
Konferencen vil komme med anbefalinger til, hvordan EU kommer videre med REACH-arbejdet. Det er hensigten, at anbefalingerne fra dagens konference skal bruges som et oplæg til diskussion på et kommende rådsmøde. Samtidig har Danmark på nationalt niveau opforÂdret kemiinteressenter og forbrugerorganisationer til at tage fat i deres netværk rundt omÂkring i Europa, så de kan presse Kommissionen til at sætte gang i nye initiativer.
Konferencen finder sted i Bruxelles i dag, og Eva Kjer Hansen holder åbningstale mellem kl. 10 og 11.
Pressekontakt
Tasja Parize
Pressechef
61 88 90 22
Kim Petersen
AC-tekniker, Miljøstyrelsen
7254 4313
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk