Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/11-15   -   Pressemeddelelse

Miljø- og fødevareministeren sætter fuldt blus under økologisk omlægning

De sidste par år er det økologiske areal svundet ind, men i år er der rekordstor interesse for at blive økolog. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen afsætter nu fem mio. kroner ekstra til økologiske omlægningstjek for at sikre, at alle kvalificerede ansøgere tilbydes et tjek.

Der har været meget stor interesse for at søge støtte til økologiske omlægningstjek. Her kan konventionelle landmænd få rådgivning og beregnet konsekvenserne ved omlægning til økologi.

Der var oprindeligt afsat seks mio. kroner til indsatsen i 2015, men interessen for at søge midler har været langt højere. Fonden for Økologisk Landbrug har modtaget ansøgninger for omkring 11 mio. kroner. For at imødekomme den store interesse afsætter miljø- og fødevareministeren derfor nu yderligere fem mio. kroner, så der i alt kommer 11 mio. kroner i puljen.

- Der har været en meget stor søgning på at få et omlægningstjek. Det viser, at mange landmænd seriøst overvejer en omlægning til økologi. Derfor afsætter jeg nu yderligere fem mio. kroner, der sikrer, at Fonden for Økologisk Landbrug kan give tilskud til alle kvalificerede projekter, siger Eva Kjer Hansen.

Efterspørgslen driver markedet

Erfaringen viser, at 60-70 procent af de landmænd, der får et omlægningstjek, efterfølgende lægger om til økologi. Alene i 2015 er der foreløbigt ansøgt om omlægning af 22.000 nye økologiske hektar, hvilket er tredoblet i forhold til sidste år.

Derfor forventes en markant fremgang i det samlede økologiske areal, som ellers er faldet lidt i 2013 og 2014. Samtidig er efterspørgslen fortsat steget, hvorfor butikkerne i øjeblikket har svært med at følge med efterspørgslen. Omlægningen er derfor vigtig for, at detailhandlen kan imødekomme danskernes stigende efterspørgsel på økologiske varer.

- Den øgede omlægning, vi ser i øjeblikket, viser, at landmændene lytter til forbrugernes efterspørgsel og forstår at få en god forretning ud af det. Detailhandlen oplever tomme øko-hylder, og jeg vil skabe de bedst mulige rammer for et marked, hvor udbud og efterspørgsel følges ad, så vi sikrer, at danske forbrugere ikke går forgæves efter øko-varer i butikkerne, siger Eva Kjer Hansen.

De fem mio. kroner vil indgå som del af den eksisterende ansøgningsrunde, som Fonden for Økologisk Landbrug administrerer.

Eksisterende økologer kan også søge midler fra ordningen. De kan få et fastholdelsestjek, hvis de overvejer omlægning tilbage til konventionel produktion, ligesom pakken også byder på et bæredygtighedstjek til økologiske landmænd, der gerne vil øge bæredygtigheden på deres gård. Læs mere om tilskudsmuligheden på Fonden for Økologisk Landbrugs hjemmeside.

Fakta

Ved omlægning til økologi får landmændene i to år et ekstra tilskud på 1.200 kr. per hektar udover basistilskuddet på 870 kr. per hektar.
Ved sidste opgørelse 31. maj 2014 blev det økologiske areal opgjort til ca. 176.000 hektar fordelt på 2.557 bedrifter.

Pressekontakt

Jeanette Løv Rasmussen
Pressesekretær
  9359 7070
Liv la Cour Belling
Fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet
  2065 0536

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater