16/12-15
-
Pressemeddelelse
Nye EU-regler strammer kravene til hestepas
Fra nytårsaften skal en rytter kunne fremskaffe pas på den hest, hun rider på - umiddelbart, som det hedder i de nye EU-regler for hestepas. Dermed er det ikke længere nok, at passet kan fremskaffes indenfor 3 timer.
Nye EU-regler for hestepas betyder, at hesteejere fra nytår skal sørge for, at en række nye oplysninger altid bliver indberettet. Det gælder eksempelvis, hvis hesten har skiftet ejer eller har fået ny chip. De nye regler ændrer ikke på, at det stadig skal være noteret, hvis hesten har fået ordineret medicintyper, der gør den uegnet til konsum. Og har hesten ikke et hestepas, inden den fylder et år, bliver den automatisk udelukket fra konsum.
Yderligere skal man som hesteejer sørge for at få hesten registreret og papirarbejdet på plads, hvis hesten permanent skal være i Danmark. Nyt er også, at det nu bliver muligt for hobbyheste at få et vellignende foto i hestepasset i stedet for det tegnede signalement, som hesteejerne har været vant til. Samtidig bliver det muligt at få hestens pas retur, når hesten dør.
Pressekontakt
Pressevagt
+45 33 92 33 01
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk