Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/12-15   -   Pressemeddelelse

Julepakke på 14 mio. kr. skal sætte skub i kommunale affaldsprojekter

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen uddeler nu 14 mio. kroner til 19 kommunale projekter, der skal få danskerne til at sortere mere affald, og samtidig skabe vækst og beskæftigelse.

Det skal være nemt for danskerne at genanvende mere husholdningsaffald. Det kræver løsninger, som passer til folks hverdag. Danskerne sorterer nemlig mere affald til genanvendelse, hvis de indsamlingsløsninger, der tilbydes i deres kommune, er nemme at bruge og lette at komme til.

Derfor vil Langeland Kommune med forsøgsprojektet "Affaldsordninger i sommerhusområder" undersøge, om det giver mere genanvendelse, hvis affaldsøer i sommerhusområder også rummer mulighed for at sortere affaldet. Der er i dag ingen sortering ved sommerhuse, og der forventes derfor en markant stigning på op til 50 % af husholdningsaffaldet i blandt andet pap, papir, glas og metal.

- Landets kommuner er tæt på borgerne, og de er nøglen til at få øget genanvendelse hos danskerne. Derfor får 27 af landets kommuner nu knap 14 mio. kroner i støtte til at stable nye løsninger på benene, der skal få danskerne til at sortere mere husholdningsaffald, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Projektet er et af i alt 19 projekter, der nu får støtte gennem Miljø- og Fødevareministeriets kommunepulje. Puljen støtter nytænkende kommunale projekter, der kan få danskerne til at sortere mere affald, så bl.a. syltetøjsglas, plastikbøtter og makreldåser kan blive til nye produkter.

Kommunerne er på rette vej
EU-Kommissionen har for nyligt præsenteret en pakke for cirkulær økonomi, hvor de bl.a. foreslår, at 65 procent af husholdningsaffaldet skal genanvendes senest i 2030.

- EU's forslag til nye mål for genanvendelse falder godt i spænd med den danske ressourceplan, og landets kommuner gør allerede en stor indsats for at få danskerne til at sortere og genanvende husholdningsaffaldet. Det arbejde skal de fortsætte med, hvis det i ressourceplanen fastsatte mål på 50 pct. genanvendelse af husholdningsaffald i 2022 skal nås, siger Eva Kjer Hansen.

I KL er EU's pakke for cirkulær økonomi blevet modtaget positivt, og den ses som et skridt i den rigtige retning.

- Ressourceplanens mål for genanvendelse af husholdningsaffald er et skridt på vejen mod at nå et måske endnu mere ambitiøst mål, som EU netop har foreslået i deres pakke for cirkulær økonomi. Vi er i tæt dialog med ministeriet om, hvordan vi bedst kan understøtte kommunerne i at øge genanvendelsen, og jeg glæder mig til at se erfaringerne fra de forskelle kommuneprojekter, siger formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg Jørn Pedersen.

Fakta
Kommunepuljen er et initiativ i regi af finanslovsaftalen mellem den daværende regering og V og K i 2014 i forbindelse med ressourcestrategien 'Danmark uden affald', som understøtter målet om øget genanvendelse. Kommunepuljen blev uddelt første gang i 2014 og uddeles ad to omgange i 2015. I første runde i 2015 blev der uddelt 7,6 mio. kr. til 16 nye affaldsprojekter dækkende 20 kommuner, og i anden runde bliver der uddelt knap 14 mio. kr. til 19 affaldsprojekter dækkende 27 kommuner.

Disse 19 projekter får støtte gennem kommunepuljen

· Skanderborg Kommune (hovedansøger: Renosyd i/s) har fået 318.500 kroner i støtte til projektet 'Fra småt og stort til mindre - brugeradfærd og nye kommunikationsformer på genbrugspladserne'
· Bornholms Regionskommune - BOFA (hovedansøger) og Esbjerg Kommune har fået 970.561 kroner i støtte til projektet 'Kildesorteret organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg''
· Middelfart Kommune og Assens Kommune (hovedansøger: Assens Forsyning) har fået 978.250 kroner i støtte til projektet 'Bedre sortering af "Rent træ" på genbrugsstationer - udvikling af kommunikationsløsninger målrettet borgere med afsæt i relevante aftageres kvalitetskrav'
· Aalborg Kommune har fået 218.000 kroner i støtte til projektet 'Forsøg med indsamling af blød plast i plastkomprimerings-beholdere'
· Faxe Kommune, Næstved Kommune, Ringsted Kommune, Slagelse Kommune, Sorø Kommune, Vordingborg Kommune (hovedansøger: AffaldPlus) har fået 747.701 kroner i støtte til et tværkommunalt projekt 'Lokal genanvendelse af genbrugspladsaffald i en cirkulær økonomi'
· Syddjurs Kommune & Norddjurs Kommune (hovedansøger: Reno Djurs I/S) har fået 795.724 kroner i støtte til projektet 'Bedre sortering af de brændbare fraktioner - gennem uddannelse af fremtidens pladspersonale'
· Billund Kommune (hovedansøger) har fået 857.500 kroner i støtte til projektet 'En model for den borgertilpassede genbrugsplads'
· Randers Kommune (hovedansøger: Vestforbrændingen) har fået 498.600 kroner i støtte til projektet 'Lokal genanvendelse af sorteret husholdningsaffald'
· Ballerup Kommune (hovedansøger: Vestforbrændingen) har fået 475.000 kroner i støtte til projektet 'Partnerskab for storskrald'
· Slagelse Kommune (hovedansøger: SK Forsyning A/S) har fået 815.420 kroner i støtte til projektet 'Håndbog i behandling af bio-pulp fra KOD på kommunale rådnetanke'
· Faaborg-Midtfyn Kommune (hovedansøger), Middelfart Kommune, Nordfyns Kommune og Ærø Kommune m.fl. har fået 1.635.000 kroner i støtte til projektet 'SIFRE - Synergi i fynske ressourcestrategier'
· Svendborg Kommune (hovedansøger) har fået 270.310 kroner i støtte til projektet 'Minigenbrugsstation i samarbejde med købmanden på Drejø'
· Allerød Kommune (hovedansøger) har fået 547.763 kroner i støtte til projektet 'Ressourcer i rækkehuset - adfærdsdesign målrettet varige gode vaner'
· Langeland Kommune (hovedansøger) har fået 554.000 kroner i støtte til projektet 'Affaldsordning i sommerhusområder'
· Københavns Kommune (hovedansøger) har fået 727.835 kroner i støtte til projektet 'Affaldssortering som en positiv social norm - udvikling af tre forslag til kommunikative indsatser' og 962.500 kroner i støtte til projektet 'Brugervenlige affaldsordninger - lige muligheder for alle'
· Hjørring Kommune (hovedansøger: Affaldsselskabet Vendsyssel Vest) har fået 750.000 kroner i støtte til projektet 'Det Grønne Spor - en genvej til bedre ressourceudnyttelse på genbrugspladser'
· Hvidovre Kommune (hovedansøger) har fået 254.350 kroner i støtte til projektet 'Se & sortér - en sorteringsguide uden ord'
· Varde Kommune (hovedansøger: Varde Affald A/S) har fået 1.268.334 kroner i støtte til projektet ' Flextømning af genbrugsspande og restaffaldsspande'

Pressekontakt

Steen Jensen
Pressesekretær, Miljø- og Fødevareministeriet
  93597071

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater