Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/12-15   -   Pressemeddelelse

Turbojuletræer gør julen grønnere

Miljø- og Fødevareministeriet støtter udviklingen af en ny dyrkningsmetode, der kan reducere voksetiden for juletræer fra 10 til otte år. Det vil være godt for både erhvervet og miljøet.

Den europæiske efterspørgsel på nordmannsgran er stigende. Derfor vil en kortere voksetid være en kærkommen julegave til både juletræsproducenter og forbrugere.

Miljø- og Fødevareministeriet støtter gennem erhvervsstøtteordningen Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) med knap 10 mio. kroner et projekt, der nu vil finde formlen på hurtigt-voksende træer.

Københavns Universitet og flere juletræsproducenter vil sammen undersøge, om det kan sætte fut i juletræernes vækst at tilsætte hormonproducerende mikroorganismer til frøene under spiringen. Projektet har potentiale til at nedbringe voksetiden fra over 10 år i dag til godt otte år i fremtiden.

- Lykkes det at udvikle hurtigtvoksende juletræer vil det ikke kun give flottere træer hjemme i stuerne juleaften. Det vil være en klar konkurrencefordel for danske juletræsproducenter, og samtidig vil det gøre produktionen af juletræer grønnere, fordi producenterne får brug for mindre gødning og sprøjtemidler, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Danskproducerede juletræer dækker i dag en tredjedel af det europæiske marked for juletræer af nordmannsgran og erhvervet anslår, at eksporten er på cirka 1,5 mia. kroner.

Grøn jul og robotter i pyntegrønt

Hurtigere juletræer er ikke det eneste GUDP-projekt, som forsøger at gøre julen grønnere. Der er også givet støtte til at plante mikrokløver mellem juletræer, der skal danne et grønt tæppe, som kan komme ukrudtet til livs. Det vil reducere brugen af sprøjtemidler, og som en sidegevinst kan det også reducere kvælstofudvaskningen.

- Danmark er førende indenfor produktionen af juletræer og pyntegrønt. Konkurrencen er hård, så nytænkning er helt essentiel i branchen. Derfor støtter vi udvikling af ny teknologi, der kan styrke væksten og samtidig give en grønnere jul, siger Eva Kjer Hansen.

GUDP støtter også et projekt, der prøver at udvikle robotter, der kan farvesortere gran, så produktionen kan øges og unødig transport til beskæringsanlæg undgås.

Pressekontakt

Jonatan Lykke-Olesen
Pressesekretær, Miljø- og Fødevareministeriet
  9359 7082

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater