22/02-16
-
Pressemeddelelse
Eva Kjer: Nyt supermarked er vigtigt skridt i kampen mod madspild
I Danmark bliver der hvert år smidt over 700.000 tons mad ud, som kunne være spist. I dag åbner miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie Danmarks første supermarked med overskudsmad.
ejl i emballagen på müslibaren eller en forkert mærkning af poserne med ris får hvert år producenter til at smide store mængder varer ud. 700.000 tons mad hvert år til spilde i stedet for at blive solgt og spist.
Tidligere var det besværligt for butikkerne at donere overskudsmaden til velgørenheds-organisationer, men den regel har miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen fjernet, og i dag slår Danmarks førte supermarked med overskudsmad, WeFood dørene op.
- Det er for tosset, at varerne bare smides ud og går til spilde. Det er både skidt for miljøet - og det er penge brugt på absolut ingenting. Et supermarked som WeFood giver så god mening, og det er et vigtigt skridt i kampen mod at bekæmpe madspild, og at pengene fra supermarkedet går til velgørenhed er en ekstra bonus, siger Eva Kjer Hansen.
Branchen har selv peget på, at der tidligere har været problemer med den såkaldte 2/3-regel, der betød, at supermarkederne skulle føre et omfattende regnskab over mængden af de varer, som de leverede videre til andre butikker eller velgørende organisationer. Den regel er blevet ændret med virkning fra 1. januar 2016,
Vil kigge yderligere på regler
Miljø- og fødevareministeren vil se på, om der er behov for at fjerne flere regler, der begrænser mulighederne for at give overskudsmad videre.
- Det nye supermarked med overskudsmad er en god start på kampen mod mad- og ressourcespild. Men der findes stadig barrierer og regler, som ikke betyder noget for fødevaresikkerheden, men gør det besværligt at give overskudsvarer videre. For eksempel betyder EU-regler, at supermarkedet skal pille en beskadiget appelsin ud af et net, før de øvrige appelsiner kan doneres til velgørenhed. Det problem vil jeg rejse i EU, siger Eva Kjer Hansen.
Hun opfordrer både borgere og virksomheder til at gøre opmærksom på andre udfordringer gennem "Meld en regel" på Miljø-og Fødevareministeriets hjemmeside.
Pressekontakt
Lillan Clemmensen
Pressesekretær, Miljø- og Fødevareministeriet
9135 6997
Firma
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K,
Danmark
20 91 59 01
20 91 59 01
http://www.fvm.dk