Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/03-16   -   Pressemeddelelse

Algegift i muslinger og østers ved Jyllands østkyst

Algegift, fundet i muslinger, får nu Fødevarestyrelsen til at advare forbrugere mod at samle muslinger og østers fra Kalø Vig, Horsens Fjord (nord og syd for fjorden), Als Fjord og Augustenborg Fjord.

Algegiften, der er fundet i muslingerne, kaldes Domoinsyre og kan forårsage opkast, diarré, hovedpine og svimmelhed. I meget alvorlige tilfælde vil giften kunne medføre hukommelsestab og dødsfald. Algegiften forsvinder ikke ved varmebehandling.

Algerne, som producerer giften, kan føres med strømmen. Der er derfor risiko for, at algegiften findes langs hele den jyske østkyst til og med Flensborg Fjord og langs Fyns vest- og nordvendte kyster.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der gerne selv vil samle østers og muslinger, til at følge med på Fødevarestyrelsen.dk. Her kan man følge med i, hvor og hvornår det igen er sikkert at samle muslinger og østers.

Lige før påske advarede Fødevarestyrelsen mod den samme gift, der dengang kun var fundet i muslinger indsamlet i områder ved Horsens Fjord.

Alle muslinger og østers, der sælges i Danmark, bliver testet for algegift. Det er derfor forsat sikkert at købe muslinger og østers i butikkerne.

Pressekontakt

Pressevagt
  +45 33 92 33 01

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater