Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/03-11   -   Pressemeddelelse

Monk Biler repræsenteret ved NUCARS

Biløkonom studerende Niklas Jung Jørgensen fra Monk Biler deltog i virksomhedsspillet NUCARS i Northeim.

Det var 8 forventningsfulde biløkonomstuderende som i sidste uge drog fra henholdsvis Valby og Århus, mod den tyske uddannelses institution BFC i Northeim som dannede rammerne om det årlige Toyota fabrikerede virksomhedsspil NUCARS.

De danske deltagere blev nøje udvalgt af Lektor Morten Dalbøge og uddannelseskoordinator Finn Rolighed efter at have sendt en motiveret ansøgning som beskrev hvorfor lige netop den studerende skulle være med, og hvad han kunne bidrage med til NUCARS.

NUCARS er et simulationsspil hvor deltagerne overtager en amerikansk Toyota forhandler med et underskud på 500.000 Dollars, de skal så herefter vende underskud til overskud samt overholde standarder opsat af Toyota USA.
Alt dette foregår over et "virtuelt" år hvor der hvert kvartal er mulighed for at vælge forskellige tiltag inden for markedsføring, salgsafdelingen, personale, kundetilfreds, værksted og lageret

Udover simulationsspillet skulle deltagerne arbejde med en case udarbejdet af en gruppe studerende samt professorer fra Nürtingen-Geislingen University.
I år omhandlede casen de fremtidige strategiske kursændringer alle bilproducenter står overfor.

Der er deltagere fra syv forskellige skoler fra henholdsvis Tyskland, Frankrig, USA, Kina og naturligvis Danmark

"Det at deltage i NUCARS var for mig en super mulighed, det var fagligt udfordrende og utroligt spændende at skulle styre en virksomhed, og samtidig at gøre det med så mange forskellige nationaliteter gjorde at man fik mange gode, anderledes og spændende inputs" udtaler Niklas Jung Jørgensen, biløkonomstuderende hos Monk Biler i Valby.

Udover det faglige indhold på NUCARS handler det også i høj grad om at skabe kontakter og "netværke". Alle deltagerne kommer med en enten færdiggjort eller igangværende uddannelse inden for bilbranchen.

"For mig handlede NUCARS ikke kun om det faglige men i høj grad også om at møde nye mennesker og skabe kontakter rundt omkring i branchen globalt set. Det at have et bredt netværk i branchen er for mig essentielt og NUCARS var for mig derfor en unik mulighed" udtaler Kristian Schultz biløkonomstuderende hos Mercedes Benz Starmark.

Efter en uge blev vinderne af både NUCARS spillet og casen fundet, og her var danskere flot repræsenteret.

Vinderne af NUCARS simulationsspillet blev gruppe 3 med deltagere fra Frankrig, Tyskland og danske Kristian Schultz fra Mercedes Benz Starmark.

Vinderne af Casen blev gruppe 5 som bestod af deltagere fra Tyskland, Frankrig, USA og danske Niklas Jung Jørgensen fra Monk Biler.

For Billeder besøg vores presseside på
http://www.monk.dk/forside/nyheder-og-presse/presse/pressemeddelser.aspx

Relevant information

http://www.monk.dk


Pressekontakt


Firma

Monk Biler A/S
Gl. Køgelandevej 127
2500 Valby, Danmark

  36 19 70 00

http://www.monk.dk

Modtag nyheder fra Monk Biler A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater