Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/11-13   -   Pressemeddelelse

Undgå cyber-angreb mod infrastruktur

Netop har som de første på markedet, sammen med amerikanske Lynxspring, introduceret en løsning designet til at sikre virksomheder mod cyber-angreb i bygningsautomatik-systemer (BAS).

Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed har netop offentliggjort en trusselsvurdering, november 2013, for at orientere om cybertruslen mod kritisk infrastruktur. Og her står det blandt andet klart, at "antallet af angrebsmål vil stige i takt med, at flere og flere styringskomponenter i infrastrukturen opkobles til internettet".

Det Industrielle Internet, eller 'the Internet of things', som det også bliver kaldt, bliver i stigende grad mere og mere udbredt. Det handler om maskiner, som 'taler' med maskiner (M2M), og som overvåger, sender data, analyserer og videreformidler - blandt andet inden for bygningsautomatik-systemer. Men hvordan sikrer en virksomhed sine maskiner imod cyber-angreb, som løbende bliver mere og mere udbredte og sofistikerede? Med løsningen, LYNX CyberPro, giver danske Netop Solutions A/S og amerikanske Lynxspring deres bud på en løsning til det spørgsmål.

BAS overvåger, måler, styrer og kontrollerer data og adgange i bygninger og sikrer, at alle anlæg fungerer effektivt, som de skal. Er temperaturen f.eks. for høj i en bygning, bliver den automatisk justeret. Er lyset tændt midt om natten, bliver det automatisk slukket, og er en dør åben, som burde være låst, kan systemet låse automatisk. Bygningernes energiforbrug bliver løbende analyseret af eksterne systemer for optimal drift og optimeres automatisk. Det betyder store årlige besparelser for virksomheder, som implementerer BAS, og det er derfor vigtigt, at alle enheder og systemer kører optimalt i døgnets 24 timer og samtidig er sikret og beskyttet mod cyber-angreb, som ellers kan koste dyrt.

Designet med bygningsdrift i tankerne skaber LYNX CyberPro et "sikkerhedsskjold" mod cyber-angreb og forebyggende beskyttelse for de enheder og systemer, som findes på tværs af en bygnings netværk. Dette gøres ved at sikre, kontrollere, spore og overvåge alle aktiviteter og adgange. Løsningen understøtter førende byggeautomatiseringsprotokoller og kan tilgås fra hvor som helst uden at eksponere BAS-enheder til det offentlige internet.

"I 30 år er vores løsninger blevet indsat i komplekse globale it-miljøer for at give virksomheder mulighed for sikker fjernbetjening af forskellige enheder uanset placering i verden. Ved at kombinere indsatsen med Lynxspring har vi skabt en enkelt, sikker og overvåget adgang til bygningsautomatik-systemer, som giver autoriseret personale rettidigheder og sikker adgang til opbygning af data samtidig med, at det reducerer de eksterne trusler" siger Kurt Bager, CEO, Netop.


Relevant information

Netop
http://www.netop.com/

LYNX CyberPro
http://www.lynxspring.com/product-lynx-cyberpro.html


Billeder


Pressekontakt

Lisbeth R. Grastrup
Communication Manager
  +45 21 67 14 23

Firma

Netop
Bregnerødvej 127
3460 Birkerød, Danmark

  +45 45 90 25 25
  +45 21 67 14 23

http://www.netop.com

Modtag nyheder fra Netop på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater