26/04-18
-
Pressemeddelelse
Regnskab 2017 fra OBH-Gruppen
2017 var et godt år for ingeniørvirksomheden OBH-Gruppen, der med succes kombinerer sin store erfaring med fejl og udfordringer i det eksisterende byggeri med knowhow om at renovere og bygge nyt. Det har resulteret i stor vækst, mange nye medarbejdere og et driftsresultat på 31.6 mio. kr.
Væksten er med succes fordelt mellem mange arbejdsområder i OBH-Gruppen. Alle medarbejdere har været med til at skabe det flotte resultat, og nye strategiske indsatsområder inden for 360 graders bygherrerådgivning, drift og vedligehold, Building Management samt bygningsundersøgelser har bidraget positivt.
OBH-Gruppen arbejder fortsat med sin vækststrategi, hvor hovedfokus er organisk vækst, men vil fremover også forholde sig mere åbent overfor eventuelle opkøbsmuligheder. Som vidensvirksomhed er man afhængig af at have de dygtigste medarbejdere. Derfor har OBH-Gruppen redefineret sit eget Academy, der fremover vil stå for den interne uddannelse af medarbejdere. Akademiet startede med en årelang mangel på bygningssagkyndige, men omfatter i dag bl.a. branchens mest omfattende uddannelsesprogram, hvorigennem man bl.a. uddanner og træner fremtidens bygningssagkyndige. Den positive erfaring har gjort, at Akademiet nu udvides til resten af virksomheden.
OBH-Gruppen har gennem mange år været førende inden for digitalisering, og den position ønsker man at udbygge med anvendelsen af robotteknologi. I første omgang vil det primært være administrative opgaver, der automatiseres, men mulighederne med bl.a. kunstig intelligens forventes fremadrettet også at få stor indflydelse indenfor byggeriet. Også der vil OBH-Gruppen gerne være med helt fremme.
Relevant information
Pressefotos kan hentes her
https://www.obh-gruppen.dk/da/om-obh-gruppen/pressemateriale
Regnskab 2017 OBH-Gruppen
Pressekontakt
Peter Danielsen
Marketingchef
+45 70 21 72 40