Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/11-09   -   Pressemeddelelse

Nyt dronningefrimærke på vej

16. april 2010 fylder HKH Dronning Margrethe 70 år. Det fejrer Post Danmark ved at udgive et nyt Dronningefrimærke, der er skabt i et helt nyt design med respekt for de gamle håndværksmæssige traditioner og på basis af et helt nyt portrætfoto af regenten.

- Det er ikke hver dag, at vi udgiver et nyt dronningefrimærke. Faktisk er det nye frimærke blot det sjette i rækken siden 1974, hvor det første dagligseriefrimærke med portræt af Dronningen blev udgivet, fortæller frimærkechef Lene Reipuert.

Noget helt særligt ved frimærket er, at det bliver det første danske selvklæbende frimærke med stålstik. Det bliver trykt på Frimærkers nye trykmaskine, som kan kombinere helt nye trykteknikker med det klassiske stålstik. Noget kun ganske få maskiner i verden kan præstere.

Frimærket er skabt af e-Types grafiske designere Jonas Hecksher og Jens Kajus. Dronningens portræt er fotograferet af Casper Sejersen og graveret af Martin Mörck.

- Kombinationen af godt håndværk, kreativitet og de bedste ideer fra fotografen, gravøren og designfaget har skabt et helt nyt og smukt udtryk, fortæller Jonas Hecksher fra e-Types.

Post Danmark inviterer til præsentation af designet og processen bag det nye dronningefrimærke den 26. november 2009 kl. 17.00 på:
Kunstindustrimuseet, Bredgade 68, 1260 København K.

Efter præsentationen er der til og med 31. december en udstilling på Kunstindustrimuseet, der fortæller om designet.

Til redaktionen: Yderligere oplysninger fås hos frimærkechef Lene Reipuert, Post Danmark Frimærker, tlf. 33 61 09 10.

En artikel med omtale af anledning, design, proces og kunstnere i forbindelse med det nye dagligseriefrimærke med Dronningen er vedhæftet denne pressemeddelelse.

Relevant information

http://www.postdanmark.dk



Pressekontakt


Firma

Post Danmark A/S
Tietgensgade 37
1566 København V, Danmark

  33 61 60 11
   29 13 35 45

http://www.postdanmark.dk

Modtag nyheder fra Post Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater