Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/06-14   -   Pressemeddelelse

Kick-off på KlimaBy-konkurrencen i Middelfart

Det er nu, interesserede teams skal byde ind på deltagelse i konkurrencen om at være med til at udvikle og realisere projektet KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning.

KlimaByen er klar til konkurrencen

Realdania, Middelfart Spildevand A/S og Middelfart Kommune, som tilsammen

er partnerskabet bag projektet KlimaByen, udbyder nu den to-fasede

projektkonkurrence "Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring

Kongebrovej i Middelfart".

Prækvalifikationsprocessen starter op nu med ansøgningsfrist den 5. august. Herefter

vil 5-6 teams blive udvalgt til at deltage i projektkonkurrencens første fase, som løber

frem til oktober.

Fokus på klimatilpasningens byudviklingsmæssige potentiale

Projektkonkurrencen skal føre til innovative svar på spørgsmålet om, hvordan der opnås

en værdiforøgelse af de store investeringer i klimatilpasning, som forsyningsselskaber

og kommuner skal foretage de kommende 50-100 år. De konkurrerende skal vise,

hvordan der kan skabes miljømæssig, økonomisk og social/rekreativ merværdi af de

anlæg, der skal realiseres i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart. Overordnet

set skal projektet være eksempelprojekt for forsyningsselskaber, kommuner,

forskere og andre i Danmark og udlandet, som er optaget af klimatilpasningens

byudviklingsmæssige potentiale.

"Vi vil gerne se ansøgninger fra teams, som ønsker at være med til at indfri de høje ambitioner, partnerskabet har for projektet", siger projektleder Helle Baker Norden, og hun fortsætter: "Vi er nået langt på klimatilpasningsområdet i Danmark, men vi kan blive endnu bedre til at værdiforøge investeringer i klimatilpasning, så vores byer ikke blot bliver klimarobuste, men også smukkere, sundere og sjovere at leve i. Det kræver blandt andet, at vi er gode til at samskabe på tværs af interesser, og det kræver, at vi udvikler integrerede løsninger, så vi får mest mulig merværdi ud af investeringerne i klimatilpasning. Det håber vi, konkurrencen kan bidrage til at belyse".

Orbicon A/S som gennemgående teknisk rådgiver
Orbicon A/S har bidraget til udarbejdelse af projektets forundersøgelse, som ligger tilgængelig på projektets website. Orbicon A/S vil være tilknyttet som gennemgående teknisk rådgiver i forbindelse med arkitektkonkurrencen og efterfølgende i forbindelse med konkretisering og realisering af projektet.

Partnerskabet ønsker at se prækvalifikationsansøgninger fra teams, der har sammensat sig på en måde, så de kan byde ind med besvarelser, som kan vise hele spændet af klimatilpasningsløsningernes potentiale - fra det landskabsarkitektoniske, klimatilpasnings- og strategisk byudviklingsmæssige til det bylivs- og sundhedsfremmende, vej- og trafikrelaterede og andre potentialer.

De konkurrerende teams vil få mulighed for sparring fra Orbicon A/S i forbindelse med et kick off arrangement i konkurrencens anden fase i august samt undervejs i konkurrencens anden fase, hvor Orbicon A/S vil indgå som teknisk rådgiver og bidrage med tekniske input til konkurrenceforslagene i dialogen forud for aflevering af det endelige løsningsforslag.

Pressekontakt

Anne-Mette Gjeraa
Projektchef
  7011 6666

Firma

Realdania
Jarmers Plads 2
1551 København V., Danmark

  32 88 52 20

http://www.realdania.dk

Modtag nyheder fra Realdania på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire