17/03-16
-
Pressemeddelelse
Hjørring sætter korn på landkortet
Kornets rejse fra spire til brød og inspiration til sund madkultur. Alt det vil man snart kunne opleve og blive klogere på i Kornets Hus - et nationalt videns- og inspirationscenter om korn og madkultur, som skal bygges ved Hjørring. Bag projektet står Foreningen Kornets Hus i partnerskab med blandt andre Hjørring Kommune, Nordea-fonden, Holkegård Fonden, ENV-fonden, LAG Nord og Realdania.