Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/01-16   -   Pressemeddelelse

Seks kystbyer løfter kvaliteten og styrker turismen

Projekter skal styrke kvaliteten i seks danske kystbyer. Nye mødesteder skaber muligheder for ophold og events. Gamle bygninger genopfindes til nye formål. Og nye forbindelser knytter by og kyst tættere sammen. De seks projekter bygger videre på eksisterende lokale strategier og er nu udvalgt til støtte fra Stedet Tæller, Realdanias kampagne for yderområderne.

Danmark er ét af de lande i Europa, der råder over mest kyst per indbygger. Netop kysten, stranden og havet er et af de danske yderområders stærkeste turismepotentialer.

Alligevel kan man flere steder i Danmark opleve kystbyer, der er nedslidte og mangler forbindelse mellem by og hav.

Til gengæld viser erfaringer fra blandt andet Løkken og Marielyst, at kvaliteten i kystbyernes fysiske miljø styrkes markant, når arkitektoniske indgreb sker i samspil med kommunale strategier. Det er baggrunden for, at Realdania i sommer inviterede kystbyer i yderområderne til at søge om støtte til projekter, der gør netop dét.

Nu har Realdania udvalgt seks projektideer, der hver især skal løfte kvaliteten i en dansk kystby. Målet er at styrke turismen og samtidig gøre kystbyerne bedre at bo i året rundt.

"De mange gode ansøgninger viser, at der er et stort turismepotentiale i de danske kystbyer. Vores erfaring fra andre projekter viser, at man kan lykkes med at skabe den kvalitet, som efterspørges af turisterne, hvis man går til opgaven med en strategisk tilgang, vilje til samarbejde og blik for, hvad det særlige ved lokalområdet," siger Stine Lea Jacobi, programchef i Realdania.

De seks projektidéer er udvalgt med bistand fra et eksternt fagligt rådgiverpanel.

Projektidéerne er udvalgt blandt 33 ansøgere, og er en del af Realdanias kampagne Stedet Tæller. I alt er afsat 12,5 mio. kr. til at føre de seks kystbyprojekter ud i livet

Pressekontakt

Stine Lea Jacobi
Programchef
  +45 21 74 77 25

Firma

Realdania
Jarmers Plads 2
1551 København V., Danmark

  32 88 52 20

http://www.realdania.dk

Modtag nyheder fra Realdania på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire