Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/02-16   -   Pressemeddelelse

Fem herregårde byder indenfor

Klassiske biler, kirsebær og hesteoplevelser for demente. Med opfindsomhed og engagement har en række herregårdsejere og deres samarbejdspartnere udviklet nye idéer til, hvordan der kan skabes liv og aktivitet i de historiske bygninger og kulturmiljøer - til gavn for lokalsamfundet. Fem herregårde får støtte fra Realdania til at byde indenfor.

Broholm ved Nyborg vil invitere borgere med demens og Alzheimers sygdom og deres pårørende til hesteoplevelser på herregården. Passionen for Kirsebær er i centrum når Selleberg ved Kerteminde byder indenfor i kirsebærhaven. På midtfynske Egeskov kommer veteranbilerne i fokus, når herregården holder Classic Days. Kabbel Hovedgård ved Lemvig lægger hus til foredrag, teater og markeder for og med lokalsamfundet. Og på det nedbrændte Sparresholm nær Næstved får borgere og fagfolk en sjælden mulighed for at kigge indenfor til udstilling og seminar om genopbygningen af herregårdens hovedbygning.

Sådan lyder idéerne til arrangementer på fem herregårde, der nu bliver til virkelighed med støtte fra Realdanias Byd Indenfor-kampagne.

"Herregårdenes bygninger og kulturmiljøer kan bruges på mange forskellige måder og til gavn for mange. Lige fra store folkelige begivenheder til mindre arrangementer med et socialt eller fagligt sigte. Fællesnævneren for de idéer, vi har valgt at støtte, er, at de både skaber nyt liv i de historiske rammer og bidrager til at styrke samarbejde og livskvalitet i landdistrikterne" siger Christian Andersen, programchef i Realdania.

De fem udvalgte herregårde støttes hver med mellem 50.000 kr. og 85.000 kr.

Opfindsomheden bobler på herregårdene
Udvælgelsen af de fem idéer markerer afslutningen på Byd Indenfor-kampagnen, som siden 2014 har vist nye veje til, hvordan man for få midler og med enkle greb kan bidrage til lokal livskvalitet ved at skabe nyt liv i herregårdenes historiske bygninger og kulturmiljøer.

"Det er glædeligt at se, hvordan herregårdenes ejere og deres samarbejdspartnere har taget imod idéen med at gå sammen om at skabe nye aktiviteter i herregårdenes kulturmiljøer. De mange idéer til arrangementer vidner om, vilje til nytænkning og et lokalt engagement som stortrives på herregårdene og i landdistrikterne," uddyber Christian Andersen.

Siden lanceringen af Byd Indenfor i 2014 har i alt 37 arrangementer og midlertidige aktiviteter modtaget et samlet støttebeløb på 2,3 mio. kr.

Pressekontakt

Christian Andersen
Programchef
  70 11 66 66

Firma

Realdania
Jarmers Plads 2
1551 København V., Danmark

  32 88 52 20

http://www.realdania.dk

Modtag nyheder fra Realdania på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire