Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/09-12   -   Pressemeddelelse

Debatbog: globaliseringen fører til forfladigelse og overadministration af uddannelserne

Debatbogen Uddannelseskvalitet i en globaliseret verden sætter fokus på, hvordan de videregående uddannelser i disse år forandrer sig med nye styringsmekanismer, organiseringsprincipper, kvalitetssikringstiltag og krav til indhold og output.

Globaliseringen har medført et forstærket ønske om at kunne sammenligne uddannelser og udveksle studerende og kandidater på tværs af landegrænser. Denne sammenligning sker gennem akkreditering, auditering, ranking, benchmarking og andre former for deklarering og dokumentation. Det er vanskeligt at afvise behovet for disse tiltag, men de medfører også forfladigelse og overadministration af uddannelserne.

Uddannelse og forskning synes i dag at være svar på alverdens vækst- og produktivitetsproblemer. Moderne stater og virksomheder konkurrerer på investeringer inden for disse områder, og politikere forventer mere samarbejde med virksomheder, mere ekstern finansiering, stærkere bestyrelser og mere kvalitetssikring.

Uddannelsesudbytte kan måles i afkast. I dag handler uddannelse således mindre om dannelse og social kritik og mere om anvendelighed og umiddelbar relevans: det bliver i stadig højere grad et produkt, der skal kunne anvendes umiddelbart, så den store investering kan indfries.
Kun eftertragtede uddannelser kan sælges til et ressource- og anvendelsesbevidst aftagerfelt, og kun disse uddannelser udbydes fortsat. Resten nedlægges eller afvikles.

Bogen undersøger og diskuterer, hvordan uddannelser i disse år forandrer sig med de nye styringsmekanismer, organiseringsprincipper, kvalitetssikringstiltag og krav til indhold og output. Bogens bidragydere repræsenterer forskellige kritiske vinkler på videregående uddannelse, forskellige fagligheder og synspunkter på de fænomener, der behandles.

Bogen er redigeret af prorektor på RUC Hanne Leth Andersen og Jens Christian Jacobsen (KDAS). Blandt de øvrige bidragsydere er Finn Hansson (CBS), Knud Illeris (DPU/AU), Hartmut Haberland (RUC), Ulrich Storgaard Andersen (UCL), Lene Tortzen Bager (AU), Anne Fabricius (RUC), Leif Hansen (CBS), Janus Mortensen (RUC), Gritt B. Nielsen (AU), Ole Stenvinkel Nielsen (CBS), Lotte O'Neil (DPU/AU), Laura Louise Sarauw (KU), Jørgen Thorslund (UCL) og Susan Wright (DPU/AU).

Læs bogens indledning og se indholdsfortegnelsen på:

www.uddannelseskvalitet.samfundslitteratur.dk

Uddannelseskvalitet i en globaliseret verden
- Vidensøkonomiens indtog i de videregående uddannelser
Af Hanne Leth Andersen & Jens Christian Jacobsen (red.)
226 sider · 289 kr.
ISBN: 978-87-593-1635-1
1. udgave 2012
Samfundslitteratur


Relevant information

http://www.samfundslitteratur.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Samfundslitteratur
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg , Danmark

  +45 44 22 38 82

http://www.samfundslitteratur.dk

Modtag nyheder fra Samfundslitteratur på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire