Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/11-12   -   Pressemeddelelse

Hovedværk om realismen i dansk film

Nils Malmros, Bille August, Per Fly, Ole Christian Madsen - nogle af dansk films væsentligste instruktører er repræsentanter for realismen. En realisme som sjældent er blevet systematisk undersøgt. Manglen på systematik skyldes ikke mindst, at begrebet 'realisme' er lige så udbredt, som det er uklart. Det råder Birger Langkjær bod på i denne bog om Realismen i dansk film.

Realismen forstås ofte som enten en transhistorisk stil eller som en bestemt æstetisk retning i en given historisk periode. Birger Langkjær gør noget andet. I hans optik er realismen mere omfattende end det, der kan beskrives som stil. Den indbefatter også tematiske, narrative og holdningsprægede træk. Samtidig er den andet og mere end en periodebetegnelse.

Realismen er således en bestemt måde at lave film på, der sammen med folkekomedien har domineret dansk film i over et halvt århundrede. Realismen i dansk film analyserer film af instruktører såsom Astrid Henning-Jensen, Henning Carlsen, Nils Malmros, Bille August, Per Fly, Ole Christian Madsen m.fl.

I bogen argumenterer Birger Langkjær for, at der gennem dansk filmhistorie og parallelt med internationale filmbevægelser udvikles tre prototyper: Den sociale realisme, den eksistentielle realisme og den psykologiske realisme. I en systematisk optik kan de tre prototyper ses som en bevægelse fra socialt forankrede konflikter over spændingsforhold i de nære relationer til grundlæggende og internaliserede spørgsmål om identitet og eksistentiel meningsfuldhed.

Derved markerer Realismen i dansk film sig som en uomgængelig publikation om en central æstetisk tradition i dansk film med en stadig aktualitet.

Birger Langkjær, f. 1965, er lektor og ph.d. i filmvidenskab ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Han er forfatter til bøgerne Filmlyd & filmmusik og Den lyttende tilskuer samt en lang række artikler i danske og internationale tidsskrifter og antologier. Han har skrevet om realisme og genrer, kognitiv teori, filmmusik og lyd samt nyere dansk film.


Realismen i dansk film
Af Birger Langkjær

525 sider · vejl. pris 335 kr.
ISBN: 978-87-7683-1598-9
1. udgave 2012
Samfundslitteratur

Udkommer 9. november 2012

Anmeldereksemplarer af bogen kan rekvireres ved forlaget.


Relevant information

http://www.samfundslitteratur.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Samfundslitteratur
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg , Danmark

  +45 44 22 38 82

http://www.samfundslitteratur.dk

Modtag nyheder fra Samfundslitteratur på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire