Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/05-13   -   Pressemeddelelse

Sidste Brønderslevsag? Ny bog om børn i risiko

"Ud over den 80-årige oldefar er der rejst tiltale mod to mænd med relation til pigen, der ifølge anklagerne var udsat for de groveste tilfælde af misbrug."

Sådan skrev Jyllands-Posten for nylig, da endnu en "Brønderslevsag" rullede i medierne. Hermed kan en beretning igen føjes til listen over sager om overgreb, mishandling og udnyttelse af børn. Ny bog undersøger nu, hvordan samfundet som helhed og socialforvaltningerne i særdeleshed kan tage vare på og støtte de børn, hvis udvikling er i risiko på grund af omsorgssvigt.

"Børn i risiko" beskriver de vigtigste risiko- og beskyttelsesfaktorer, som påvirker børns livskvalitet og udviklingsmuligheder. Heriblandt hvordan bestemte familiesituationer påvirker barnets opvækst i forbindelse med vold, overgreb, misbrug, psykisk sygdom, fattigdom og omsorgssvigt.

ET HOVEDVÆRK INDEN FOR SIT FELT
Bogen er et hovedværk inden for sit område og belyser alt fra sociale klasseforskelle, centrale udviklingsbegreber, incesttabu, årsager til omsorgssvigt, psykiske konsekvenser, behandling og meget mere.

Med udgangspunkt i socialfaglige kerneopgaver er bogen formidlet med et klart blik for, hvordan viden om børn og unge kan oplyse og styrke fagfolk i den socialfaglige praksis - i kommuner, centre og organisationer.

Den norske originaludgave fra 2010 er ændret betydeligt i denne danske udgave, hvor jura, hjælpeapparatets opbygning, tilgængelige metoder og statistiske oplysninger er tilpasset danske forhold, ligesom der er medtaget dansk aktuel forskning.

OM FORFATTEREN
Øyvind Kvello har en doktorgrad i udviklingspsykologi og er ansat ved Regionsenter for barn og unges psykiske helse i Oslo. Han har i mange år været ansat ved Psykologisk Institutt ved Universitetet i Trondheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og har desuden virket i børne- og ungdomspsykiatrien og ved familiekontorer.

Læs mere på www.bornirisiko.samfundslitteratur.dk

For anmeldereksemplarer kontakt dk@samfundslitteratur.dk / 3815 3816

Ønskes interview med forfatteren, så skriv eller ring til Øyvind Kvello på: oyvind.kvello@svt.ntnu.no - (+47) 93 03 54 64

Børn i risiko

Af Øyvind Kvello
Oversat af Charlotte Pietsch

650 sider · 450 kr. (vejl.)
ISBN: 978-87-593-1646-7

Udkommer 10. juni 2013




Relevant information

http://www.bornirisko.samfundslitteratur.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Samfundslitteratur
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg , Danmark

  +45 44 22 38 82

http://www.samfundslitteratur.dk

Modtag nyheder fra Samfundslitteratur på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire