25/09-14
-
Pressemeddelelse
Ny bog om embedsmændenes politisering
Skatte-, statsløse- og Jægerbogssagen. Overbetalte sygehuse. Nødløgn og kalenderfusk. Der tegner sig i disse år en lang række af skandalesager, som involverer ministre og embedsmænd. I deres nye bog belyser Tim Knudsen og Pernille Boye Koch en række af de centrale sager - kendte og mere ukendte - og forsøger at opstille en fagligt funderet diagnose af, hvad der er galt med det nuværende system.
Der er for mange fejl og fortielser i den offentlige forvaltning. Det har resulteret i en lang række sager og beskyldninger om ulovligheder mod ministre og embedsfolk. Ifølge forfatterne er de mange sager mod statsadministrationen ikke tilfældige, men tyder på et system under pres og på at der er gået rod i både ministres og embedsfolks roller og ansvar.
Hvad er årsagen til at antallet af problematiske sager er så høj? Er pressen blevet dygtigere til at afsløre sagerne? Er politikernes moral blevet mere anløben? Er embedsværket blevet ringere? Og er der systemiske defekter vi bør rette op på?
Med Ansvaret der forsvandt åbner Tim Knudsen og Pernille Boye Koch for en væsentlig og nødvendig debat om statsstyrets fremtid.
Om forfatterne
Pernille Boye Koch er lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet og cand. jur. og ph.d. fra Københavns Universitet samt folketingskandidat for Radikale Venstre. Tim Knudsen er professor emeritus fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.
Ønskes interview med forfatterne kan de kontaktes på: pkoch@ruc.dk 21 83 48 88 / timk@privat.dk 38 86 64 60. For anmeldereksemplar kontakt pj@samfundslitteratur.dk
Ansvaret der forsvandt
- om magten, ministrene og embedsværket
Af Tim Knudsen og
Pernille Boye Koch
262 sider · vejl. pris 298 kr.
ISBN: 9788759319390
Udkommer 1. oktober. Lanceringen finder sted på Togas Vinstue, Store Kirkestræde 3, København. Tilmelding på dk@samfundslitteratur.dk
Relevant information
Læs mere om bogen
http://samfundslitteratur.dk/bog/ansvaret-der-forsvandt
Læs mere om lanceringsreceptionen
http://samfundslitteratur.dk/arrangementer-nyt/bogreception-p%C3%A5-togas-vinstue