Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/12-14   -   Pressemeddelelse

Kom ud over rampen

Der er masser af faglig formidling og kommunikation i magasiner og fagblade, på museer og udstillinger, på hjemmesider og i apps og på en lang række andre platforme. Men når det gælder fælles teorier og modeller at arbejde efter, er området uopdyrket. Det råder Jan Felland bod på i sin nye bog, Kom ud over rampen.

"For godt to år siden besluttede jeg (...) at skrive den bog, jeg i stigende grad selv savnede. En grundbog, der definerer og folder faglig formidling fuldt ud som begreb og samtidig præsenterer en ny helhedsmodel at arbejde efter til daglig - uanset om man blot skal tilrettelægge et par foredrag eller sidder med et større strategisk initiativ."

Sådan skriver Jan Felland i indledningen til sin nye grundbog Kom ud over rampen. Bogen er en værktøjskasse med metoder og modeller til at optimere effekten af din formidling ved at fokusere på brugernes oplevelse af kommunikationen.

Du kan læse bogen, hvis du:
· Skal tilrettelægge et enkeltstående initiativ (fx et foredrag, en artikel, et borgermøde, en bog eller en udstilling).
· Arbejder med en serie af sammenhængende initiativer (fx en kampagne eller formidling i forbindelse med et projekt, fx bygge- og anlægsprojekt).
· Arbejder med permanente tilbud (fx telefonrådgivning, anden form for rådgivning, udstillinger).
· Arbejder med en mediestrategi, redaktionelle rutiner og løbende publicering af indhold (fx magasiner, nyhedsbreve, hjemmesider, bøger).
· Er studerende inden for kommunikation, markedsføring eller journalistik.

Om forfatteren
Jan Felland har igennem de seneste 15 år specialiseret sig i udvikling af strategisk og effektiv faglig formidling og kommunikation i flere forskellige roller: som projektchef, videnscenterchef, redaktør, forlagschef, forfatter, rådgiver m.v. Han driver nu selvstændig kommunikationsvirksomhed med strategisk rådgivning om formidling og content marketing.

Ønskes interview med Jan Felland kan han kontaktes på:
jan@felland.dk /2488 3153

Kom ud over rampen
Effektiv formidling, content marketing og kommunikation

af Jan Felland
210 sider · vejl. pris 248 kr.
ISBN: 978-87-593-1989-5
Samfundslitteratur 2014

Relevant information

Læs et kapitel fra bogen
http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31989/

Læs mere om bogen
www.samfundslitteratur.dk/bog/kom-ud-over-rampen


Billeder


Pressekontakt


Firma

Samfundslitteratur
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg , Danmark

  +45 44 22 38 82

http://www.samfundslitteratur.dk

Modtag nyheder fra Samfundslitteratur på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire