Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/02-15   -   Pressemeddelelse

Hjælp de studerende til bedre opgaver

At komme godt i gang er afgørende for at kunne skrive en god opgave. Det er dog en udfordring for mange studerende, når de står ved foden af opgavebjerget: Hvad skal opgaven egentlig handle om? Hvordan skal jeg lave en problemformulering? Og hvilken teori og metode skal jeg anvende?

Scribo er et opgaveværktøj, som sikrer at studerende tager stilling til og svarer på en række spørgsmål, som hjælper til at strukturere deres opgave. Svarene kan fx bruges som afsæt til vejledningsmøder eller deles med opgavegruppen.

Flere end 32.000 danske studerende har allerede fået hjælp af det interaktive problemformulerings- og litteratursøgningsværktøj Scribo. Scribo er nu kommet i version 4 blandt andet med ny og forbedret brugerflade og nye autentiske opgaveeksemplarer fra både universitets- og professionsuddannelser.

Scribo 4.0 hjælper den studerende med at komme i gang med opgaven på et solidt grundlag. Scribos strukturerede spørgeguide med tips og forklaringer hjælper den studerende til at afklare problemformulering, teori- og metodevalg og hvilken litteratur der skal anvendes.

Bag Scribo står Lotte Rienecker og Gina Bay. Rienecker er medforfatter til opgaveskrivningens 'bibel', Den gode opgave, og senest bogen Problemformulering på videregående uddannelser, som Scribo korresponderer direkte med. "På mange måder er formålet med Scribo det samme som med bøgerne", pointerer Lotte Rienecker. "Nemlig at guide de studerende i at bruge og træne dem i tænke dem ind i deres egne kontekster. Som jeg plejer at sige, skal de ikke bare gøre som jeg skriver, men gøre det til deres eget".

Samtidig har det været et specifikt mål med Scribo, at den studerende kan eksportere sin svar og fx dele dem med sin vejleder. "Det gør det muligt for begge parter at forberede sig bedre og gøre vejledningen mere kvalificeret og frugtbar".

Scribo fungerer godt tidligt i opgaveprocessen. Det tager typisk 2-4 timer at gennemføre - om man så vælger at gøre det på én gang eller starte med den første håndfuld spørgsmål, fx forud for første opgavevejledning. Til inspiration indeholder Scribo desuden en række nøje udvalgte autentiske opgaver fra både universitets- og professionsuddannelser.

I forhold til tidligere versioner har Scribo 4.0 fået nyt design og en teknologisk opdatering, og det er nu også tilgængeligt på tablet. Spørgsmålsforløbet er blevet redigeret og det har fået mere fokus på litteratursporet end tidligere.

Det har aldrig været lettere at sparke opgaven i gang.

Scribo 4.0
- Online problemformulerings- og litteratursøgningsværktøj
Af Lotte Rienecker
Samfundslitteratur (2015)

Enkeltbrugerlicens: DKK 110

Institutionslicens (for universiteter og biblioteket mm.): Årlig licenspris afhænger af antal studerende på institutionen.

Relevant information

scribo.dk
www.scribo.dk

Tag på rundtur i Scribo
https://www.youtube.com/watch?v=h6oAXH7fws0&feature=youtu.be


Billeder


Pressekontakt


Firma

Samfundslitteratur
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg , Danmark

  +45 44 22 38 82

http://www.samfundslitteratur.dk

Modtag nyheder fra Samfundslitteratur på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire