25/06-15
-
Pressemeddelelse
Fra æstetik til bæredygtighed
Hvorfor skiller vi os af med ting, selv om de ikke er slidte og sagtens kan anvendes mange år endnu, mens vi beholder andre i årevis, på trods af slid og småskavanker? Ny bog undersøger bæredygtighed og holdbarhed ud fra et hidtil overset perspektiv - det æstetiske.
"At arbejde med æstetisk bæredygtighed handler om at sætte sig ud over tanken om at nedbryde og gendanne. Vi skal fjerne os fra tanken om at overtale forbrugere til større og flere køb. I stedet skal vi fokusere på forbrugerens evne til at træffe de rette etiske og æstetiske valg, der kan være med til at mindske overforbruget."
Sådan beskriver Kristine Harper æstetisk bæredygtighed i bogens indledning og tilføjer, at det også handler om at designe objekter, som har et så appellerende udtryk og udseende, at vi som forbrugere har lyst til at pleje, reparere og genbruge dem igen og igen.
Æstetisk bæredygtighed søger retningslinjer for at reducere, gentænke og reformere forbrug. Den tilføjer med sit æstetiske fokus en ny dimension til såvel skabelsen som forbruget af bæredygtige produkter samt til forståelsen og analysen heraf.
Bogen er relevant for alle med interesse for bæredygtighed, æstetik og design samt til studerende på design, kultur- og æstetikuddannelserne.
Om forfatteren:
Kristine Harper har i en årrække undervist i og skrevet artikler om den æstetiske oplevelse, samfundstendenser og bæredygtigt design. Hun er uddannet cand.mag. i idehistorie og kunsthistorie og ansat ved KEA.
Om bogen:
Æstetisk bæredygtighed
Af Kristine Harper
250 sider · 298 kr. (vejl.)
ISBN 9788759320679
Samfundslitteratur 2015
Relevant information
Læs mere om bogen på:
http://www.samfundslitteratur.dk/æstetiskbæredygtighed
Pressekontakt
Lea Stigfeldt
Pr- og marketingkoordinator
+45 44 22 38 82