Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/09-15   -   Pressemeddelelse

Eksamensangst skal frem i lyset

Eksamensangst er et stort problem på uddannelserne, som er præget af en individualiseret performancekultur, hvor det gælder at vise, at man 'lykkes'. Men eksamensangst må netop ikke individualiseres og gøres til en brist hos den enkelte studerende, påpeger forfatterne til en ny bog. Tværtimod handler det om at legalisere eksamensangsten og om at forebygge i fællesskab.

Som uddannelsessystemet er indrettet nu, påvirker det unge til at skulle være hurtige, produktive og målrettede, og mange unge håndterer dette fint.

Men dem, der ikke gør, de føler sig forkerte, og de skammer sig. For dem kan eksamen blive en nærmest uoverstigelig forhindring. Derfor kan det hjælpe at tale åbent om problemet så tidligt som muligt. Eksamensangsten skal frem i lyset og afdramatiseres - og mystikken og skammen skal fjernes.

Paradoksalt nok forhindrer angsten for ikke at slå til ofte de studerende i at præstere optimalt til eksamen. Angsten er et stort problem for disse studerende, og hvis deres undervisere, vejledere, eksaminatorer m.fl. spørger sig selv, hvad de kan gøre for at forstå og hjælpe, så giver forfatterne handleanvisninger til, hvordan man kan forebygge eksamensangst, så den ikke dominerer eksamenslæsningen, processen med at skrive opgave eller den mundtlige eksamen.

Antologien Eksamensangst - et problem vi skal løse i fællesskab giver således forskellige bud på, hvorfor nogle studerende bliver eksamensangste, hvordan man kan forebygge eksamensangst og hjælpe studerende, som har udviklet et angstpræget forhold til eksamen. Budene kommer fra forfattere, som har forskellige faglige vinkler på eksamensangst: fra ungdomsforskning, universitetspædagogik, psykiatri, psykologi, retorik og coaching.

Bogen rummer bidrag fra Camilla Hutters og Niels Ulrik Sørensen, Hanne Leth Andersen, Raben Rosenberg, Mette Bauer, Berit Lassesen, Lotte Rienecker, Jette Barnholdt Hansen, Poul og Tine Baier samt Helle Hvass (red.).

Målgruppen for bogen er primært undervisere, studie- og opgavevejledere, studenter- og uddannelsesrådgivere, mentorer, censorer og eksaminatorer på mellemlange og lange videregående uddannelser, som skal hjælpe studerende med eksamensangst.

OM BOGEN
Eksamensangst
- et problem vi skal løse i fællesskab
af Helle Hvass (red.)
179 sider · 239 kr. (vejl.)
Samfundslitteratur 2015
Udkommer 9. september

INTERVIEW
Kontak bogens redaktør for interview o.lign:
hehv@tdm.au.dk
Fastnet: 87151687
Mobil: 23749659

PRESSEEKSEMPLARER
Kontakt PR- og marketingkonsulent Poul Kragh Jensen
Tlf.: 44 22 38 82
pj@samfundslitteratur.dk

Relevant information

Læs mere om bogen
http://samfundslitteratur.dk/bog/eksamensangst

Læs et uddrag af bogen
http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31928/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Samfundslitteratur
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg , Danmark

  +45 44 22 38 82

http://www.samfundslitteratur.dk

Modtag nyheder fra Samfundslitteratur på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire