Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/09-15   -   Pressemeddelelse

Universitetspædagogik og levende læring

Universiteterne er i forandring. Underviserens rolle er ikke at levere timelange velforberedte enetaler eller at kunne svare på alt. Undervisning handler om de studerende. I en ny bog viser en række af landets bedste forskere og undervisere, hvordan den nye underviserrolle kan udfoldes i praksis.

Universiteterne oplever i disse år en brydningstid mellem stærk styring og fagligt ejerskab. Ifølge forfatterne må det væsentlige være at skabe og følge den indre bevægelse imod mere frihed, lyst, motivation og samarbejde, på trods af tidens systemfokus og måleri.

Mødet med de studerende handler ikke om at docere, men om at afstemme forventninger, og om at skabe dialog og samarbejde. Undervisning er vejledning, facilitering, lytning, modstand, coaching og at gribe nuet. Undervisningen skal væk fra fokus på timer, pensum og pæne målsætninger, over til rammer for friere studieaktiviteter, læringsdesign, ansvarlighed og selvstændighed.

Universitetspædagogiske praksisser åbner i sig selv for et nyt kapitel i formidlingen af dansk universitetspædagogik: Den løfter sig langt ind på ekspertiseniveauet med bidrag fra nogle af landets bedste forskere og undervisere, som udfolder deres pædagogiske praksis konkret og brugsorienteret. De viser vejen og oversætter teorierne til levende læring.

Bidragsydere er Hanne Leth Andersen, Mie Femø Nielsen, Karen Lisa Salamon, Louise Fabian, Claus Bøttcher Jørgensen, Carsten Nico Hjortsø, Hanne Tange, Thyra Uth Thomson, Annemette Kjærgaard, Jan H. Jensen, Anders Gorm Pedersen, Peter Johan Yding Brunbech, Lone Kofoed Hansen, Mette Krogh Christensen, Ole Lund, Erik Parner, Gitte Wichmann-Hansen, Thomas Bolander, Rie Troelsen, Nina Bonderup Dohn, Pernille Rathleff, Anker Hems Jørgersen og Lotte Rienecker.

Relevant information

Læs mere om bogen og uddrag på:
http://www.samfundslitteratur.dk/upp


Pressekontakt


Firma

Samfundslitteratur
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg , Danmark

  +45 44 22 38 82

http://www.samfundslitteratur.dk

Modtag nyheder fra Samfundslitteratur på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater