Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/06-15   -   Pressemeddelelse

Red din Sommer(vægt) med nemme strategier

Det sker for mange, at vægten løber løbsk om sommeren, fordi de hyggelige ferievaner tynger på vægtskålen. Isvafler, grillpølser, fadbamser og kølig hvidvin hører til en dejlig sommerferie, men uden gode strategier, kommer det nemt til at koste op til flere irriterende feriekilo.

Det er svært at sige nej, når først tænderne er løbet i vand og man har fået øje på det lækre. Også selvom man faktisk havde besluttet sig for at være standhaftig og modstå de fedende fristelser. Men at forsøge at modstå er nok den sværeste - og den kedeligste strategi, man overhovedet kan vælge.

For det første vil det føles som savn og sur kamp, hver gang man tænker på det gode, der er strengt forbudt. Og for det andet kan man ikke undgå at få en grim følelse af nederlag, når man alligevel siger ja til den store is, grillpølse nr. 4 eller det 3. glas vin. For hvem vil gå glip af nydelse og hygge, når det er sommer i godt selskab? Og pludselig kan det også være lige meget med vægten.

På den måde bliver den ellers så hyggelige sommertid til en stresset periode, hvor man svinger mellem standhaftighed og laden-stå-til. Og mellem håb om at tabe sig - og opgivelse, fordi man åbenbart ikke har nogen rygrad. Det går ud over vægten, som løber løbsk, fordi man bliver "fristet over evne" - og det går ud over humøret, fordi man igen ikke kunne leve op til sine egne forventninger.

Lone Ladefoged fra Slankestudiet.dk foreslår en anden og mere effektiv strategi. Uden forbud og løftede pegefingre. Mærk din krop, drop kamp og forbud - og smag på det, du godt kan li'.

Kodeordene er positiv fremtidsvision, effektiv spisestrategi - og god kontakt med kroppen. Tre gode strategier, når du vil gå den mest behagelige og direkte vej til naturlig vægt. Og ja, det tager tid og kræver øvelse før du mestrer strategierne, men hvorfor ikke gå i gang nu, og lade denne sommer blive en god begyndelse. Tænk om du kunne få en afslappet og nydelsesfuld sommer uden at tage på - og uden at føle, du går glip af noget.

1. Læg en bevidst og realistisk plan. Hvad vil du ha' til at ske her i sommer? Hvordan vil du helst ha' det, når ferien er slut? Skal vægten være stabil - eller vil den gå op eller ned? Se for dig, hvad du ønsker i fremtiden og brug dit indre billede som vejviser. Hvordan ser du ud, når du har haft en dejlig sommer? Og når du er blevet slank? Med et positivt selvbillede i fremtiden, kan du se hvorfor du vil vælge anderledes end du plejer - og du kan se dit næste skridt. Det gør en kæmpe forskel om du tænker på dig selv som én, der stadig er for tyk og stadig kæmper - eller én, der har fundet melodien og nyder dansen som naturligt slank.

2. Find ud af, hvordan du vælger det, du spiser. Mad er først for fremmest næring til kroppen. Men det er også nydelse, hygge, trøst og en hel masse andet. Spiser du, fordi du keder dig? For at værdsætte den, der har lavet maden? For at bidrage til den gode stemning? Fordi du plejer, og ikke vil ha' de andre til at spørge, om du nu er på kur igen? Der er andre måder. Er du ikke bevist om, hvordan du vælger, ryger der nemt mere ind, end du faktisk har lyst til. Men hvis du vænner dig til at overveje, hvorfor du spiser, og hvad du helst vil ha' i maven, slipper du for at spise det, du plejer at fortryde bagefter. Overlader du valget til følelserne og sanserne, går det galt. For følelserne skifter som vinden blæser. Og sanserne vil altid gerne nyde. Tænk hellere på sanserne som din kvalitetskontrol, der sørger for at du vælger noget godt. Det går bedst med vægten, når kroppen og fornuften får det sidste ord.

3. Er du mest tilstede "i hovedet" og tænker dig til alting, er det svært at få vægten ned. For så glemmer du at mærke efter, hvordan du har det, og hvad du har lyst til. Er du i god kontakt med dig selv og din krop, fungerer alting meget bedre. Det er ikke tilfældigt - det er god strategi. Gå efter det, der får dig til at mærke kroppen. Træk vejret dybt. Stræk dig. Mærk kærligheden. Lyt med hjertet. Vær langsom. Masser din fødder. Svøm. Dyrk yoga. Prøv også at trække din opmærksomhed væk fra andre mennesker og ind til dig selv, så kan du mærke hvordan du har det. Du hører først og fremmest hjemme i din krop. At indtage kroppen er et vigtigt og interessant studie, og det er bestemt umagen værd. Både i forhold til vægten - og alt muligt andet.

Pressekontakt

Lone Ladefoged
  +45 21 22 31 58

Firma

Naturligvægt
Odinshøjvej 134
3140 Ålsgårde, Danmark

  +45 21 22 31 58
  +45 21 22 31 58

http://www.naturligvægt.dk

Modtag nyheder fra Naturligvægt på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire