Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/01-07   -   Pressemeddelelse

Socialt Leder Forum: Første landsmøde efter reformen

For første gang efter strukturreformen samles en lang række af lederne af de sociale special-institutioner for at udveksle erfaringer og diskutere virkningerne af reformen for hundredvis af socialpædagogiske arbejdspladser og brugere landet over:

- Med nye ejere og store forandringer i dagligdagen har vi et akut behov for at være sammen og diskutere vores nye rolle, siger Ib Poulsen, formand for Socialt Leder Forum.

De mange mellemledere i Social Leder Forum, der tidligere hed Forstandergruppen, mødes til landsmøde på Hotel Nyborg Strand i Nyborg den 29. -30. marts 2007.

Her vil reformens virkninger og de kommende udfordringer bliver belyst af en række politiske og institutionelle nøglepersoner. Blandet andet vil Tove Larsen, social- og sundhedsudvalgsformand i Kommunernes Landsforening sammen med Bent Normann Olsen, formand for Regionernes Social- og Psykiatriudvalg, give deres bud på de politiske visioner for det sociale område. Desuden vil Asbjørn Agerskov, Socialfaglig konsulent i Socialpædagogernes Landsforbund komme med den første store analyse af de nye styringsmodeller, som regeringen har fået med socialreformen.

Fra borger til bruger

- Vi ser i stigende grad, hvordan markedsvilkår fylder mere og mere i den måde, vi bygger om på velfærdsstaten. Borgeren bliver gjort til kunde, og tendensen mod en markedsgjort velfærdsstat accelerer med reformen, siger formand Ib Poulsen.

På landsmødet er Erik Kaastrup Hansen, social- og arbejdsmarkedsdirektør i Herning Kommune derfor inviteret til at komme med sit bud på de nye udfordringer, der kommer for styring og udvikling af de sociale tilbud, når markedsvilkårene med reformen i stigende grad vil udfordre de gamle monopolorganisationer.

Derudover byder landsmødet på en række andre foredrag, cafédebatter og underholdning. Hele programmet kan læses på hjemmesiden, www.socialtlederforum.dk.

Socialt Leder Forum
Det er første gang Socialt Leder Forum holder landsmøde efter foreningen skiftede navn fra Forstandergruppen i 2006.

- Vi vil derfor også benytte landsmødet til at diskutere med medlemmerne, hvordan vi ´kan videreføre det gode samarbejde vi havde med amterne i forhold til de nye kommuner og regioner, siger Ib Poulsen, formand for Socialt Leder Forum.

Socialt Leder Forum er en landsdækkende forening for ledere og mellemledere på bo-, samværs- og aktivitetstilbud for udviklingshæmmede.

Foreningens landsmøde afholdes på Hotel Nyborg Strand i Nyborg fra den 29. -30. marts 2007. Sidste frist for tilmelding er den 28. februar 2007

Tilmelding kan foretages på hjemmesiden www.socialtlederforum.dk.

Formand
Ib Poulsen
Socialt Leder Forum

Relevant information

http://www.socialtlederforum.dk


Pressekontakt


Firma

Socialt Lederforum
Kochsgade 31A
5000 Odense C, Danmark

  64 71 59 93
  30 64 83 39

http://www.socialtlederforum.dk

Modtag nyheder fra Socialt Lederforum på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire