01/11-11
-
Pressemeddelelse
Narrativ pædagogik
Nu udkommer bogen 'Narrativ pædagogik - Livshistorien som pædagogisk grundsyn' af Birthe Juhl Clausen og Jørgen Lauritzen. Bogen er genoptrykt af forlaget Udvikling.
Hvordan kan man arbejde med det narrative/livshistorien som en integreret del af det daglige pædagogiske arbejde, således at det bliver til et egentligt pædagogisk grundsyn?
Bogen 'Narrativ pædagogik - Livshistorien som pædagogisk grundsyn' redegør for, hvad der forstås ved narrativ pædagogik, når vi arbejder med den enkeltes livshistorie, den pædagogiske organisations narrativer/livshistorier samt det uddannelsesmæssige perspektiv.
I bogen indkredses emnerne ud fra teoretiske, metodiske og praktiske eksempler. Undervejs bliver der lagt op til og beskrevet en række centrale pædagogiske og psykologiske synsvinkler.
Bogen henvender sig til pædagoger, pædagogstuderende og undervisere på pædagogseminarier samt beslægtede uddannelser (socialrådgivere, lærere, sygeplejersker, ergoterapeuter m.fl.). Bogen kan også med stort udbytte læses af folk med almindelig interesse for den personlige historie; livshistorien.
Forlaget Udvikling
Socialt Leder Forum er indehaver af forlaget Udvikling, som udgiver faglitteratur og skønlitteratur målrettet det socialpædagogiske område. Mange af bøgerne anvendes af uddannelsesinstitutioner. Bøger kan bestilles på www.socialtlederforum.dk
Relevant information
http://www.socialtlederforum.dk