Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/03-13   -   Pressemeddelelse

Det socialfaglige Landsmøde var en succes

Socialt Lederforums Landsmøde var igen i år en succes. Det var to intense dage med aktuelle socialfaglige emner på programmet og næsten 400 deltagere, som var med til at gøre dette års Landsmøde til en succes.

Måske var det muligheden for "networking" eller måske var det det spændende program, som gjorde, at næsten 400 mennesker valgte at deltage i Socialt Lederforums Landsmøde 2013, som løb af stablen den 21. - 22. marts på Hotel Nyborg Strand.

Socialt Lederforum er en interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse. Det er et bredt område, hvor muligheden for at videndele på tværs er til stede til Landsmødet.

Igen i år var programmet meget populært. Der var blandt andet foredrag om strategisk ledelse af professor Kurt Klaudi Klausen, og om megatrends i forbindelse med ledelse i det offentlige af fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.

Desuden bød programmet på en live-debat mellem to af handicappolitikkens mest toneangivende dagsordensættere. Det var Tue Byskov Bøtkjær, formand for Det centrale Handicapråd og Per Holm, direktør for SUS. Debatten blev styret af journalist Martin Mulvad fra TV2/Fyn, som formåede at gribe ind med kritiske spørgsmål og komme ind til kernen i debatten.

Der var masser af viden at hente på Landsmødet, som også bød på flere delforedrag med specifikke emner som effektmåling og brugerdreven innovation. Networking var i høj grad muligt, da den første dag sluttede med god mad og levende musik. Dagen efter blev deltagerne vækket med et oplæg af Truels Bech, cheftræner i OB og sportskommentator i TV. Der blev draget paralleller mellem sportens verden og det virkelige liv, og deltagerne fik opskriften på, hvordan man skaber en vinderkultur.

Næste års Landsmøde holdes d. 27.-28. marts 2014. Sæt kryds i kalenderen.

Relevant information

http://socialtlederforum.dk


Pressekontakt


Firma

Socialt Lederforum
Kochsgade 31A
5000 Odense C, Danmark

  64 71 59 93
  30 64 83 39

http://www.socialtlederforum.dk

Modtag nyheder fra Socialt Lederforum på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire